mandag den 27. december 2010

NYC - Reykjavik i morgen

... hvis vejret tillader det.

We propably should have tried these:

søndag den 19. december 2010

fredag den 17. december 2010

Tag og læs! - Køn, dagsprogram



Her er dagsprogrammet for Tag og læs! - Køn, Testrup Højskoles tilbagevendende litteraturseminar i samarbejde med Information. Der er stadig ledige pladser, overvej at være med, du kan tilmelde dig her, det bliver den fedeste uge!:


Tag og læs! - Køn
9.-15. januar 2011
Litteraturseminar på Testrup Højskole

Køn er et eksplosivt emne, der stadig kan få folk op af stolene og give os kaffen galt i halsen. Spørgsmål om prostitution, vold, ligeløn, rollefordeling, såkaldte kvindelige og mandlige egenskaber, børn og barsel osv. rører ved nogle dybe følelser og instinkter i os og udfor­drer vores selvopfattelse, og diskussionerne om og imellem kønnene kan godt gå højt og blive skingre.
I Sverige og Norge er der en anden tone i debatten og en finere grænse for, hvornår noget opfattes som undertrykkende eller sexi­stisk. Lars von Triers film Antichrist er f.eks. nærmest dømt ude i Sverige for sit kontroversielle kvindeportræt, og de to lande er gået længere med ligestilling og har indført kønskvotering på arbejdsmarkedet og gjort det kriminelt at købe sig til sex.
Er vi sakket håbløst bagud – eller er de håbløst frelste i vores nabolande?
Og hvad med kunsten og litteraturen? Kan vi lære nyt om kønnet der? Er kønnet noget vi tager på os, noget tillært og skabt, eller er der dybe forskelle lagt ned i vores kromosomer? Kan litteraturen være med til at rykke ved fordomme og forestillinger? Er der grænser for, hvad man må og kan?
På dette års litteraturseminar på Testrup højskole er kønnet til debat, og vi har inviteret en række af de bedste forfattere og foredragshol­dere, der har beskæftiget sig med emnet.
På Tag og læs! skal vi også, som vi plejer, forholde os til bogåret (2010), og kurset afsluttes med uddelingen af Montanas Litteratur­ pris på kr. 100.000.

Montanas Litteraturpris
Montanas Litteraturpris gives hvert år til et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende eller som formår at frem­ stille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen er sponsoreret af Montana Møbler A/S og er på 100.000 kroner. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger og biografier.
Arrangørerne nominerer i fællesskab løbende i efteråret seks værker fra 2010. De nominerede værker præsenteres i Dagbladet Information. Et panel bestående af forfattere og kritikere udpeger prisvinderen, og prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med seminaret Tag og læs! på Testrup Højskole.


Dagsprogram:

Søndag den 9. januar
Eftermiddag: Ankomst og indkvartering.
Aften: Velkomst i foredragssalen ved Christian Dorph og Mads Eslund
+ Nedslag i bogåret 2010, indlæg ved Lars Bukdahl, kritiker, redaktør og forfatter

Mandag den 10. januar
Formiddag: Mærkelige øjne på dansk litteratur, indlæg ved Dag Heede, lektor
Eftermiddag: Perspektiver på SCUM Manifesto, indlæg ved Sjón, islandsk forfatter,
Aften: Film, Antichrist af Lars von Trier

Tirsdag den 11. januar
Formiddag: At frigøre (sig fra) mors begær – om Lars von Triers Antichrist, indlæg ved Lilian Munk Rösing, lektor og kritiker
Eftermiddag: Panel om nominerede til Montanas Litteraturpris: Erik Skyum-Nielsen, Lilian Munk Rösing, Thomas Thurah om Hans Otto Jørgensens Sæt Asta fri, Majse Aymo-Boots Ødelæggelsen 1-11 og Harald Voetmanns Vågen
Aften: Oplæsning ved Pia Juul, Harald Voetmann, Jens Blendstrup, Christina Hesselholdt, Kristina Nya Glaffey + koncert ved SHE’S A SHOW

Onsdag den 12. januar
Formiddag: Den fortvivlelse, fortvivlet ikke at ville være et køn – om tænkningens problemer med kønnet, indlæg ved Henrik Jøker Bjerre, postdoc
Eftermiddag: Køn, kønnere, kønnest m.m. Pletvis poetisk panorama over feminismer fra 70'erne til 10'erne, indlæg ved Mette Moestrup, forfatter
Aften: Sangtime ved Jørgen Carlsen, forstander

Torsdag den 13. januar
Formiddag: Stereotyper i Klovn, indlæg ved Frank Hvam, komiker og Mikkel Nørgaard, instruktør
Eftermiddag: Panel om nominerede til Montanas Litteraturpris: Lars Bukdahl, Kamilla Löfström og René Jean Jensen om Thomas Bobergs Hesteæderne, Anders Haahr Rasmussens Én bold ad gangen og Pia Juuls Radioteatret
Aften: Koncert ved Jomi Massage

Fredag den 14. januar
Formiddag: Kritikersalon ved Tue Andersen Nexø, postdoc og kritiker og Elisabeth Friis, ekstern lektor – om Josefine Klougarts Hallerne og Rasmus Graffs Folkets Prosa
Eftermiddag: Replik ved Susanne Christensen, kritiker og skribent
Uddeling af Montanas Litteraturpris 2010 og publikumsprisen
Aften: Festmiddag og fest! DameUlove dj’er

Lørdag den 15. januar
Morgenmad og afrejse

torsdag den 16. december 2010

Sjette indstilling til Montanas Litteraturpris 2010 - Hans Otto Jørgensen: Sæt Asta fri

Sjette og sidste indstilling til Montanas Litteraturpris 2010 er fundet. Motiveringen bringes i Information i morgen, læs en lille del af den herunder. Her gør Peter Nielsen status over indstillingerne.

Montanas Litteraturpris uddeles på Testrup Højskole fredag den 14. januar.

"Hans Otto Jørgensen kan noget, som det er meget få forfattere forundt at kunne. Han kan gøre, hvad der passer ham! Han kan trække alting ind i sin form, med sin stemme, og han kan blande essayistik, fiktion og erindring kvit og frit, der er ingen regler, eller han laver selv reglerne undervejs. Han får Hebron til at ligge i Vestjylland og Glyngøre til at ligge bag jerntæppet, han laver forbindelser, der ikke er der og alligevel opstår og fungerer, fordi de er stærkt personligt forestillede og præcist oplevet og erindret."

torsdag den 9. december 2010

Femte indstilling til Montanas Litteraturpris 2010 - Anders Haahr Rasmussen: Én bold ad gangen

Femte og næstsidste indstilling til Montana-prisen bringes i Information i morgen. Link og her et par afsnit fra motiveringen:

"Sprogligt holder bogen et meget højt niveau. Den undgår konsekvent sportsreportagens mange klicheer og beskriver med sjældent nærvær og nerve mekanik i forbindelse med slag og beslutninger i forbindelse med kampene. Anders Haahr Rasmussen er en detaljens mester og har en sympatisk vilje til at ville udfordre og lokke læserne ind i sit univers."

(...)

"Det er meget overbevisende lykkedes Anders Haahr Rasmussen at skrive en bog, der både interesserer et tennispublikum og folk, der ikke umiddelbart interesserer sig for den verden. Og det gør bogen alene, fordi den sprogligt og formmæssigt har valgt så klar en ramme og elegant formår at binde flere verdener sammen og lave ekskurser ud i større samfundsmæssige perspektiver end det rent sportslige. I Montana-komiteen findes ingen tennisfans, men sproglige og litterære nørder, som i den grad er blevet imponeret over denne bog. Og den fascination er kun mulig, fordi bogen er en formmæssig bedrift af de sjældne."

lørdag den 4. december 2010

Fjerde indstilling til Montanas Litteraturpris 2010 - Pia Juul: Radioteatret

Læs indstillingsteksten i Information, her er et uddrag:

Pia Juul har altid været mester i at gengive, travestere og montere flere stemmer i sine lyriske tekster, uden at det bliver ren sampling. Ironien i denne tone udstråler fra udsigelsens svært lokalisérbare centrum - der leges hele tiden med, at det talende jeg på én gang er her og er her ikke (»forfatteren - hende har vi sendt hjem«), hvilket selvfølgelig er et grundvilkår for skriften, men måske også for sproget og eksistensen.

Dette fraværende nærvær eller denne titte-bøh-leg udfolder sig i Radioteatret som stemmer, der kommer og går (som når man skruer på langbølgeradioen) - men også som tid, der er gået, så snart den er inde. Pia Juuls unikke melankolsk-ironiske skrift-stemme er aldrig fraværende, selv når den orkestrerer et kor af andre stemmer. I denne samling også stemmer fra en anden og mere traumatisk historisk virkelighed end den danske.

mandag den 29. november 2010

Er det ikke sådan det føles at være smal, somehow?



Jeg elsker den her sang, det har jeg gjort længe, men så faldt jeg over denne smukke video på Youtube også, og det gjorde sangen endnu finere i mit hoved. Stemmen sammen med musikken sammen med teksten sammen med sommerskumringen sammen med dette mærkelige publikum, denne særlige, særprægede, clashede liveopførelse/-situation. Er det ikke sådan det føles at være smal, somehow? Det kan altså et eller andet!

søndag den 28. november 2010

DIY, julemandens bogværksted, feel good versionen


Fra Sølvmadder - dokumentation af bogfremstilling på Testrup Højskoles skrivelinje ultimo november 2010. (Tak til Basilisk for lån/tyveri af B16-formatet!).

mandag den 22. november 2010

Sølvmadder serveret af Skrivelinjen, Testrup



velkommen til sølvmadder
sølvmadder er et åbent værksted for Skrivelinjen på Testrup Højskole, efteråret 2010.
vi er i luften fra d. 22/11-2010 til d. 15/12-2010

torsdag den 18. november 2010

Tredje indstilling til Montanas Litteraturpris 2010 - Majse Aymo-Boot: Ødelæggelsen 1-11

Motiveringen kommer i avisen i morgen, link her

"I den sidste tekst bliver identiteten opløst. Det er, som om bogen selv taler her, og tekst 11 kan læses som en dystopisk (utopisk?) poetik for hele ‘Ødelæggelsen 1-11’: Et jeg foldes (bliver til bog?), der opleves en klassisk sortnen (skriften?), og alligevel er der en slags bevidsthed, som oplever, en slags vågen tilstand i et umuligt rum, en delvis opløst tyngdekraft eksisterer, men kroppen er opløst, atomiseret til en sværm af insekter:

(...)

Majse Aymo-Boot har med ‘Ødelæggelsen 1-11’ begået en smuk og tankevækkende bog, og den ligner ikke rigtig noget andet, der skrives herhjemme lige nu. Hun skriver originalt."

torsdag den 4. november 2010

Anden indstilling til Montanas Litteraturpris 2010 - Thomas Boberg: Hesteæderne

Motiveringen trykkes i Information i morgen, men kan allerede læses på netavisen her. Og her er et udsnit af teksten:

"Hesteæderne er en udkokset bog. Boberg skriver blæret uskønt og bevidst flosset og kantet, teksterne er fulde af gentagelser og små variationer, og det er på en måde for meget og for langt og for langt ude, men projektet lykkes, fordi det er så gennemført; en ond poetisk mytologi skabt af indignation – et vildt ridt af ætsende (lakrids)spiritussyner lige i smasken!"

torsdag den 28. oktober 2010

Første indstilling til Montanas Litteraturpris 2010 - Harald Voetmann: Vågen

Link til indstillingsteksten i Information i morgen her.

En lille snas skal dog citeres på bloggen:

"I romanens ouverture får vi en fantastisk refleksion over forbuddet mod at skide på kirkegården: »Spøgelser og furier og alle dødsrigets modbydeligheder vil komme efter en, hvis man åbner sin røv og skiller sig af med den smule død, man bærer i sine tarme, her blandt de døde. De dødes indre liv er anderledes, fyldt med kriblende liv, så længe det varer. Jeg har ikke selv tænkt mig at bede om nogen anden ofring end den død, man samler sammen i dagens løb. Betænk min grav med den, tak, eller lad være.« Se, det kunne jo give én lyst til at skide andægtigt ud over Voetmanns bog, for den fortjener virkelig at betænkes og bestænkes med hvilken hædersbevisning den end måtte finde ærefuld, i den grad er den et formfuldendt og sprudlende lille monument over det menneskeliv, der kæmper med naturens dumpe lækken og dunken for at give sig selv en smule form."

De næste fem indstillinger følger i Information Bøger fredag hver uge frem til og med anden uge af december (Bogforum-fredagen undtaget).

søndag den 17. oktober 2010

Når man googler sig selv: tjep navnebror!

Vand til skolebørn

"I dag blev der traditionen tro løbet på kommunens skoler i anledning af skolernes motionsdag – og da løbeturen var overstået fik alle børn en flaske vand af skoletandlægen.

Det er bedst at slukke tørsten i vand – sodavand er kun til festlige lejligheder. Sådan lød budskabet fra Brøndby Kommunes skoletandlæger i dag til alle skolebørn. Tandlægerne stod klar med en flaske vand, når børnene var færdige med at løbe skolernes motionsløb. Ikke alle børn var tilfredse med, at menuen stod på vand i år, men det er der en rigtig god grund til. Sodavand og saftevand slukker nemlig ikke tørsten lige så godt som vand, og så efterlader det et lag sukker på tænderne, der kan give huller. Børnene i Brøndby Kommune har flere huller end gennemsnittet i Danmark, og det skyldes blandt andet et højt forbrug af sodavand. Rådet fra tandplejen er, at børn kun skal drikke vand og mælk til hverdag og gemme sodavand til specielle lejligheder. En god tommelfingerregel er, at børn må få sodavand, når de voksne drikker vin.

Børnene fik vand til skolernes motionsdag
Her kommer dagens hurtigste på 5 km ruten. Mads Eslund fra 5. B klarede det på 25 minutter"

lørdag den 2. oktober 2010

Anblik er lukket, men bøgerne kan stadig skaffes

Anblik er lukket, det samme er anblik.dk, men siden henviser til tre boghandlere, som har opkøbt dele af forlagets bagkatalog. I Istedgades Boghandel, Møllegades Boghandel og Politikens Boghal kan man købe flere af bøgerne. Det er langt fra optimalt, slet ikke, men mange af bøgerne findes altså og kan skaffes.

Barnet anmeldt i Information. Blæret!

Kamilla Löfström anmelder Barnet meget positivt i Information! Bl.a skriver hun:

"Med Barnet går Majoren i en lidt ny retning. Tekstens motor er gentagelsen, eller afvigelser fra gentagelsesmønstret. Den er ganske enkelt blæret orkestreret. Stram og alligevel helt fri. Det nye drejer sig også om, at der er skruet ned for provokationen, det er svært at forestille sig en læser, der vil blive moralsk anfægtet af Barnet. Til gengæld er humoren, fiktionsspillet og løjerne sluppet løs. Barnet er en lumsk drejet barndomserindring om »de uartikulerede lydes stadium, hvor vræl og ralle og det dyrelignende dominerer«, altså den tid i et menneskes liv, inden det får sprog og begynder at tale. »Thi har et menneske først lært at tale, er det der kommer ud af munden på det, sjældent særligt opsigtsvækkende.« Således er Majorens skepsis over for at komme nogen vegne, eller komme videre ved hjælp af sproget, intakt. Det er derfor et kæmpe paradoks, at forfatterens sprog er kunst af den store slags."

tirsdag den 28. september 2010

Anblik ophørsudsalg!

Fra anblik.dk:

Sidste udkald! Anblik lukker per 30. september, vi holder derfor ophørsudsalg.

Til og med torsdag den 30. september kan du få alle vores bøger til enhedsprisen 49 kr/stk (så længe lager haves).

Gå til bestilling

Efter den 30. vil forlagets bøger være tilgængelige i et lille udvalg af boghandlere, der har valgt at opkøbe et vis antal af forlagets samlede bagkatalog. Men det vil ikke længere være muligt at bestille forlagets bøger her på anblik.dk eller hos andre boghandlere.

onsdag den 22. september 2010

Torben Ulrich + Søren Kjærgaard på Testrup



I den sidste uge af september får Testrup Højskole besøg af Torben Ulrich og Søren Kjærgaard. Den 81-årige tennisspiller, digter, musiker, skribent, filmmand m.m. og den 50 år yngre pianist og komponist vil i løbet af ugen både optræde med det musikalske projekt "ALPHABET, PEACEFUL, DIMINISHED" samt gæste skolens linjefag, hvor de vil bistå med kreative indspark i undervisningen.

Koncerten finder sted onsdag d. 29. september kl. 19:30 på Testrup Højskole.

Entré: 100 kr. (50 kr. for medlemmer af Skolekredsen eller skolens Elevforening/Musikforening).

Udgangspunktet er det danske alfabets lydlighed og klaverets tolv forskellige toner. Som titlen antyder, finder der en formindskning sted - både i det vokale og tonale. Via en formindskelse af sprogets forståelighed og tonaliteternes harmoniske funktion bliver Babel til babble, og babble bliver til bavl, vrøvl, vås, volapyk, og i det atonale univers opstår en ny melodik og klanglighed. Den stramme komposition træder tilbage for improvisationen - det mere åbent, legende udgangspunkt. Kimen i samarbejdet mellem Ulrich og Kjærgaard er netop legen.

Torben Ulrich - vokal, nedløbsrør, diverse ting & effekter
Søren Kjærgaard
- klaver, diverse ting & effekter

lørdag den 21. august 2010

Om lidt: Barnet



I Majorens fjerde Anblik-udgivelse kastes der op for et godt ord. Man kunne også sige, at der lægges et godt ord ind for hvert opkast. Et uhyrligt barns kranke skæbne skildres i denne uhyggeligt-morsomme bog om et ambitiøst forældrepars slægtslige forventninger og deres konstant spyende barns kuldkastning af disse. Afslørende selvbiografisk (mon dog?!) romaneske om forfatterens tidligste barndom og livsfarlige opvækst i skæbnesvangre omgivelser.

Barnet
af Preben Major Sørensen
ISBN 978-87-92117-25-0
2010 - 116 sider - 199 kr (BOGKLUBPRIS 129 kr)
Forudbestil bogen

Eller meld dig ind i Anblik Bogklub og få bogen for kun 129 kr, når den udkommer.

Udgivelsesdato 9. september 2010.

mandag den 19. juli 2010

Like a couple of morons



"pull my finger in burkino faso, mads said. no, pull mine up and down the eastcoast, i said" - tjahbombom

søndag den 18. juli 2010

Majorens Barnet er på vej. Opkastningerne vil ingen ende tage!

Jeg er har lige læst korrektur på den sidste Anblikudgivelse, Preben Major Sørensens "opkastningsroman" Barnet, som udkommer i september. Et uddrag af Barnet er allerede trykt i Ildfisken 39. Her er anslaget, fra indledningsordet:

Jeg så mig ond på barnet meget tidligt. Det forekom mig at være en ubehagelig kopi af mig selv, en parodi på mig selv som barn. Det forsøgte at tale, men der kom kun disse lyde som er så karakteristiske for små børn. Jeg væmmedes ved synet af det. At gå lærte det sent, og at tale endnu senere. Det berørte mig pinligt, dette barn, og da så forældrene begyndte på det der med hvad barnet – et drengebarn var det – skulle være når det blev voksent, og bølge på bølge af storhedsvanvid kom rullende, så jeg en nat i et syn hvad der skete. Jeg vil bare forklare mit had til dette barn. Andet er det såmænd ikke. (...)

torsdag den 15. juli 2010

Little Strokes Dialogue, Forever Young: Elin Grinaker & Mads Eslund, 13/7 2010

Little Strokes, home of the Trade arts project. Forever Young:

"We had a conversation about the younger generation’s confusion and lack of interest towards growing up and becoming established adults. Our 30-something host took another sip of his beer, smiled and indicated that if they grow up any slower than our generation, 50 would soon be the new 20.

How does different generations define being adult? How is self-realization connected to the time we live in? What happens in a society where everyone stays a teenager?

For Frank Martin and Ylva/Elin and Mads – Write a dialogue, inspired by one of these questions. It should contain some or all of the following sentences, in one way or another: “…To follow the stream or float astray, to sink or survive….” – “It’s the way the past turns into the future.” – “Money controls everything.” – “One of my dreams just came true!”

Elin Grinaker & Mads Eslund, 13/7 2010

Næste uge: Tag og skriv!, Testrup



Krimien er eksploderet i popularitet og er blevet forlagenes nye guldkalv og bestsellerlokomotiv, men i mange tilfælde lyder dommen, at bøgerne er litterært jammerlige, og hvem gider læse dårlige romaner? Mange! Er det snobberi og brødnid fra andre forfattere, eller kan det bare ikke lade sig gøre at skrive godt og være storsælgende plot- og suspensemager? Naturligvis kan det det – lade sig gøre at omsætte simple formler, kulørte setups og klassiske stereotyper til skarp og medrivende litteratur.
Tag og skriv! skal i år handle om de kriminalromaner, der er fede både i plottet og tanken og sproget, og vi har indbudt de bedste af de bedste! Som altid har vi skriveworkshops om formiddagen, som ikke er bundet af emnet, foredrag om eftermiddagen og oplæsning og koncerter om aftenen.
På gensyn.

- Christian Dorph og Jens Larsen

Jeg underviser på et af fiktionsholdene om formiddagen. Mere her.

torsdag den 8. juli 2010

Suk! Set 23.56 torsdag

"Der er en underskønt skvulpende rytme i Peter Rønnov Jessens prosa, som allerede i prologen blæser én omkuld: »Det er mørkt og vådt og smattet, vådt og slimet og mørkt, men alligevel ikke rigtig mørkt, men vådt; ( …)«. Den sideordnede sætningskonstruktion, opremsningerne, med modrytme af gentagelsesfiguren, giver dette skvulpende præg, og alt det våde, næsten som var man med Odysseus på havet, vuggende at sted på hexameterets bølger."

(...)

"Oldtidskundskab er en skøn, psykedelisk forening af tider og traditioner, fra oldtidskundskabens helte over The summer of love til vor tids finanskrise. Fra homeriske heksametre over tidsrejser til naturreligioner og beatpoetiske syretrip, båret frem af et lystigt skvulpende sprog."


- Slem fiks og forvrøvlet, finurlig anmeldelse.

Tag og læs! - Køn, januar 2011, Testrup Højskole



Tag og læs! - Køn
Litteraturseminar På Testrup Højskole i samarbejde med Dagbladet Information
9.-15. januar 2011

Køn er et eksplosivt emne, der stadig kan få folk op af stolene og give os kaffen galt i halsen. Spørgsmål om prostitution, vold, ligeløn, rollefordeling, såkaldte kvindelige og mandlige egenskaber, børn og barsel osv. rører ved nogle dybe følelser og instinkter i os og udfordrer vores selvopfattelse, og diskussionerne om og imellem kønnene kan godt gå højt og blive skingre.
I Sverige og Norge er der en anden tone i debatten og en finere grænse for, hvornår noget opfattes som undertrykkende eller sexistisk. Lars von Triers film Antichrist er f.eks. nærmest dømt ude i Sverige for sit kontroversielle kvindeportræt, og de to lande er gået længere med ligestilling og har indført kønskvotering på arbejdsmarkedet og gjort det kriminelt at købe sig til sex.
Er vi sakket håbløst bagud – eller er de håbløst frelste i vores nabolande?
Og hvad med kunsten og litteraturen? Kan vi lære nyt om kønnet der? Er kønnet noget vi tager på os, noget tillært og skabt, eller er der dybe forskelle lagt ned i vores kromosomer? Kan litteraturen være med til at rykke ved fordomme og forestillinger? Er der grænser for, hvad man må og kan?
På dette års litteraturseminar på Testrup Højskole er kønnet til debat, og vi har inviteret en række af de bedste forfattere og foredragsholdere, der har beskæftiget sig med emnet.
På Tag og læs! skal vi også, som vi plejer, forholde os til bogåret (2010), og kurset afsluttes med uddelingen af Montanas Litteraturpris på kr. 100.000.

MONTANAS LITTERATURPRIS
Montanas Litteraturpris gives hvert år til et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen er sponsoreret af Montana Møbler A/S og er på 100.000 kroner. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger og biografier.
Arrangørerne nominerer i fællesskab løbende i efteråret seks værker fra 2010. De nominerede værker præsenteres i Dagbladet Information. Et panel bestående af forfattere og kritikere udpeger prisvinderen, og prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med seminaret Tag og læs! på Testrup Højskole.

KURSUSLEDERE
Mads Eslund, forfatter og højskolelærer
Christian Dorph, forfatter og højskolelærer

INDLÆG
Sjón, forfatter (IS): Perspektiver på Valerie Solanas’ SCUM Manifesto.
Frank Hvam, komiker og Mikkel Nørgaard, instruktør: Stereotyper i Klovn.
Mette Moestrup, forfatter: Køn, kønnere, kønnest m.m. Pletvis poetisk panorama over feminismer fra 70’erne til 10’erne.
Dag Heede, lektor ved Litteratur, kultur og medier, SDU: Mærkelige øjne på dansk litteratur.
Lilian Munk Rösing, kritiker, lektor ved Litteraturvidenskab, KUA: At frigøre (sig fra) mors begær – om Lars von Triers Antichrist.
Henrik Jøker Bjerre, postdoc i Idéhistorie, AU: Den fortvivlelse, fortvivlet ikke at ville være et køn – om tænkningens problemer med kønnet.
Lars Bukdahl, forfatter, kritiker og redaktør: Nedslag i bogåret 2010.

KRITIKERPANELER
Erik Skyum-Nielsen
Kamilla Löfström
Thomas Thurah
Lilian Munk Rösing
René Jean Jensen
Lars Bukdahl
Elisabeth Friis
Tue Andersen Nexø

AFTENARRANGEMENTER
Pia Juul
Harald Voetmann
Jens Blendstrup
Christina Hesselholdt
Kristina Nya Glaffey
Jomi Massage

Lædersvinet 3 - René Jean Jensen: Om april, i maj udkommer 19. august



René Jean Jensen (født 1971) udgav i 2001 B16-hæftet Opvågningsbog. Han har oversat flere værker, blandt andet af Robert Walser og Thomas Bernhard. Om april, i maj består af prosatekster af forskellig slags og længde. Om april, i maj er tredje bog i tidsskriftet Ildfiskens udgivelsesserie Lædersvinets Kulturbibliotek.

Fra bogen:

Bankbesøg

Bankdamen var venlig og hentede danskvand til os. Vi fik også frit valg mellem bankens maskotter; jeg tog en krokodille i blodrød plast, min kone fik den sidste af dingoerne, der kunne klø sig frenetisk bag øret, når man hviskede »variabel rente«. I det hele taget var det en skøn oplevelse at være på besøg i banken. Tæppet var velforet og gav efter, da vi lå på knæ og bad om en skefuld rasp. Bag en halvvæg af hessian sad et par bankfuldmægtige og spillede rente-dong. Før vi gik, var jeg ude på de ansattes toilet og slå en streg. Inde fra nabotoilettet lød en lettere hidsig versionering af Marseillaisen, fremført på lynlås. Ud kom en bredbringet mand. »Hvem er du?« spurgte han. Hændervaskende sagde jeg: »En kunde. Og du?« »Jeg er direktøren, så jeg behøver ikke vaske hænder.« Så sandt som det blev sagt. Vi kaldte vores dresserede biller sammen, og alle vinkede med våde blanketter, da vi gik.

Om april, i maj
af René Jean Jensen
ISBN 978-87-92117-23-6
2010 - 202 sider - 200 kr (BOGKLUBPRIS 130 kr)
Forudbestil bogen

Eller Meld dig ind i Anblik Bogklub og få bogen for kun 130 kr, når den udkommer.

Udgivelsesdato 19. august 2010.

tirsdag den 6. juli 2010

Feministisk Initiativ afbrænder 100.000 for ligeløn



"På tisdagsmorgonen eldade Feministiskt initiativ upp 100 000 kronor, som en manifestation för rättvisa löner mellan kvinnor och män. Summan som eldades upp motsvarar vad kvinnor i Sverige förlorar i lön varje minut jämfört med män."

Mere her.

Anbliks redaktion stopper forlagsdriften

Efter fem år med Anblik har vi besluttet, at senest ved udgangen af 2010 træder den nuværende redaktion tilbage.
Arbejdet med forlaget er blevet for omfattende at administrere inden for de rammer, forlaget har været defineret ud fra indtil nu. Desværre har det ikke været muligt at skaffe midler til en videre sikring af Anblik.
Anblik vil i løbet af året blive overført til andre hænder eller afviklet.
Forlaget modtager gerne henvendelser fra andre forlag eller personer, der er interesseret i overtagelse og videreførelse af bagkatalog og rettigheder, så de ikke går tabt i forbindelse med en afvikling. Der vil eventuelt også være mulighed for at videreføre navn og udgivelsesprofil.
Redaktionen arbejder videre med igangværende projekter hen mod årets afslutning.
Ildfisken og Lædersvinets Kulturbibliotek, som Anblik har været udgiver af, fortsætter i nye rammer.
Vi takker for opbakningen gennem årene.

onsdag den 26. maj 2010

Litteratur ved Brabrand Sø

Fra lips.dk:

Efter vellykkede arrangementer ved bl.a. Den Permanente Badeanstalt rykker Litteraturen på Scenen litteraturen videre rundt i det århusianske natur- og byrum, når vi i samarbejde med den lokale kulturforening Kulturgas står bag et stort anlagt heldagsarrangement med musik og litteratur ved Brabrand Søen.

Arrangementet foregår fredag den 4. juni fra kl. 16 til 23. Der vil være fri entré.

Oplev bl.a. Pia Juul, Carsten René Nielsen, Svend Åge Madsen, Nye Rør, Er de sjældne m.fl.

PROGRAM
16.00 Pladsen åbner
16.30 - 17.10 Koncert med Nye Rør
17.30 - 18.00 Svend Åge Madsen læser op
18.20 - 18.40 Carsten René Nielsen læser op
19.10 - 19.50 Koncert med Er de sjældne
20.10 - 20.30 Pia Juul læser op
20.45 - 21.00 Christian Haun læser op
21.20 - 22.30 Koncert med Singvogel & Peter Laugesen

søndag den 18. april 2010

"I don´t like the artsy fartsy thing. I think I hated his poem"



"I don´t like it because it´s so artsy fartsy. You see, I like the real stuff. I like something like the end of Dirty Harry."

søndag den 11. april 2010

Paris-Roubaix i dag



Morten Okbo rapporterer fra Paris-Roubaix på feltet.dk her og her. Okbos cykellir findes i øvrigt her.

torsdag den 8. april 2010

Nye Rør med "Gamle Rør" den 14. april på Testrup





Onsdag den 14. april er der audiopoesi på Testrup Højskole. Nye Rør optræder med "Gamle Rør", Peter Laugesen. Koncerten begynder klokken 19.30. Håber vi ses!

onsdag den 31. marts 2010

Elitehetero anmelder?

Niels Frank er åbenbart elitebøsse ifølge Erik Skyum-Nielsen, som anmeldte Spørgespil i Information i går. Hvad er Erik Skyum-Nielsen i så fald?! I Danmark kan man skrive hvad som helst ...

By og hest


En billedophobning affødt af sammenstødet mellem en agrar eksistens og en sekulariseret eksistens. Familiemønstre bryder sammen, seksualitet bliver forvist til gaden. Den ene hovedperson, Ian, vælger at myrde alfonsen. Den anden hovedperson, Amy, vælger at gå bodsgang på sine knæ i kirken. Den tredje hovedperson, Verne, prøver at holde sammen på stumperne. Faulkner sidder og fniser i baggrunden.

Læs prøvekapitel fra bogen her

By og hest
af Hans Otto Jørgensen
ISBN 978-87-92117-29-8
2010 - 122 sider - 175 kr (BOGKLUBPRIS 114 kr)
Forudbestil bogen

Eller meld dig ind i Anblik Bogklub og få bogen for kun 114 kr, når den udkommer.

Udgivelsesdato 20. maj 2010.

tirsdag den 30. marts 2010

HCA i statuslinjen


HCA´s Almanakker - når du savner lidt digternervøsitet i dine statusopdateringer på Facebook! Fx søndag 4. oktober 1840: "Øm i Penis, Phelipens paa Næsen. Middag hos Ferrini. Drevet om. Aften i Foreningen." Eller fredag 21. december 1838: "Hysterisk Mathed. Adam Müller blevet fjottet. Jægersang for H." (Perfekt haiku i øvrigt! 5-7-5. På billedet er gengivet almanak fra december 1838.)

mandag den 22. marts 2010

Litteratur ved Brabrand Sø i juni

"At hive litteraturen ud af bøgerne og ned fra de støvede bibliotekshylder har gennem det seneste årti været en central drivkraft i Litteraturen på Scenens arbejde. Det gennemgående mål har været at få litteraturen ud til nye læsere og publikumsmiljøer, som ellers ikke ville opsøge litteraturen i de lukkede kredsløbe, den ofte præsenteres i.

Det har været med stor publikumsopbakning, at Litteraturen på Scenen har udfordret litteraturen og sat den ind i nye rammer. Vi har bl.a. afholdt arragementerne 'Permanent Poesi' og 'Permanent Prosa' på Den Permanente Badeanstalt i Risskov. Vi har desuden ladet litteraturen tale ind i Århus Domkirkes vældige kirkerum og har sat litteraturen i scene på en række meget velbesøgte Skt. Hans Aftener i Botanisk Have.

I 2010 rykker vi litteraturen videre rundt i det århusianske natur- og byrum, når vi i samarbejde med den lokale kulturforening Kulturgas står bag et stort anlagt heldagsarrangement med musik og litteratur ved Brabrand Søen. Arrangementet foregår den 4. juni fra kl. 16 til ca. midnat. Der vil være fri entré.

Oplev bl.a. Pia Juul, Carsten René Nielsen, Svend Åge Madsen, Nye rør, Er de sjældne m.fl. Følg med her på siden, hvor programmet opdateres løbende."

søndag den 21. marts 2010

A double Chubby ...

I would like to buy a hamburger

100 pound burger

Thea Bjerre har sendt mig dette link. Vanvittig burger:

Selv amish spiser burger



Alle spiser burgers, tydeligvis: præsidenten og vicepræsidenten, alle sociale klasser - even the amish!

Raw: Homemade burgers

Jeg glemte: "Whammy Burger"



Apropos utilfreds kunde:



Og så er der jo også Wimpy fra Popeye:



Smid gerne links med burgerklip, der skal laves et katalog! Jeg samler på klip en uge frem, indtil søndag.

Burger!









Grimasser i morgentog


Niels Franks Spørgespil (en ifølge forlaget genopfundet, fornyet, perverteret og opdateret version af Marcel Prousts spørgeskemaer, som skulle give et fyldestgørende portræt af den, der besvarede spørgsmålene) udkommer på Gyldendal den 30. marts. YIR!

torsdag den 18. marts 2010

Kritikersalon i aften på Forfatterskolen





Jens Peter Kaj Jensen læser op af sin nye novellesamling Kig på damen, Majse Aymo-Boot af sin bog Ødelæggelsen 1-11. I kritikerpanelet sidder Christian Dorph, Kamilla Löfström, Isak Winkel Holm. Der er gratis adgang.

Apropos Löfström, Kamilla har transkriberet et stort interview med Janus Kodal om hans nye digtsamling, Sabotage. Tjek interviewet ud her.

tirsdag den 16. marts 2010

Refleksioner i guld og bly


Refleksioner i guld og bly af Mikkel Thykier tæller tre improvisationer. Første improvisation omhandler poesiens grænser, den anden ægyptiske masker og den tredje egyptiske træk i Morti Vizkis digtning. Teksterne belyser hinanden uden at være afhængige af hinanden. Mikkel Thykier udgav på Anblik i 2009 Entré, der bestod af tre forord.

Refleksioner i guld og bly
af Mikkel Thykier
ISBN 978-87-92117-26-7
2010 - 92 sider - 150 kr (BOGKLUBPRIS 98 kr)

Udgivelsesdato 22. april 2010.

onsdag den 10. marts 2010

Fredagens piratprogram

Programmet for fredagens piratoplæsning på Valkendorfs Kollegium er klar:

JENS PETER KAJ JENSEN (seneste udgivelse novellesamlingen Kig på damen, Gyldendal 2010)
IDA MARIE HEDE (seneste udgivelse prosasamlingen Seancer, Anblik 2010)
MAJSE AYMO-BOOT (seneste udgivelse prosasamlingen Ødelæggelsen 1-11, Lædersvinets Kulturbibliotek 1, 2009)
PEJK MALINOVSKI (udgiver på fredag Den store danske drømmebog, Basilisk 2010)
PABLO LLAMBÍAS (seneste udgivelse remake-værket Kærlighedens veje og vildveje, Gyldendal 2009)
ANDERS ABILDGAARD (seneste udgivelse digtsamlingen Kære Venner, Gyldendal 2009)

Kom til tiden, oplæsningerne begynder næsten sharp 21.00. Tjullahop!

Valkendorfs Kollegium
Sankt Peders Stræde 14
1453 København K

- Over for bageren, bag rækværket og det store kastanjetræ ...

SCUM manifest på dansk


SJÓN i Politiken og Charlotte Jørgensen i Information.
SCUM manifest er udkommet på C&K Forlag.

lørdag den 6. marts 2010

Give me some Everest!





Genial casting: Werner Herzog i Harmony Korine's Julien-Donkey Boy. Jeg har ikke set filmen, men det skal jeg!

fredag den 5. marts 2010

Piratoplæsning #8, Valkendorfs Kollegium næste fredag, den 12.


Efter to gange i træk på Forfatterskolen rykker piratoplæsningerne igen ud i byen.

Piratoplæsning #8 afholdes på fredag (den 12. marts) kl 21.00 på Valkendorfs Kollegium i Sankt Peders Stræde 14, 1453 Kbh K.

Valkendorfs Kollegium er landets ældste og ligger smukt (idyllisk faktisk) inde i gården bag rækværket over for Sankt Peders Bageri, ligeledes landets ældste (gode snegle!). Døren står åben, eller du skal trykke en kode, som fremgår af en seddel på døren.

Oplæsere:
JENS PETER KAJ JENSEN
IDA MARIE HEDE
MAJSE AYMO-BOOT
PEJK MALINOVSKI
PABLO LLAMBÍAS
+ 1 TBA

Det færdige program ligger klar i løbet af næste uge. Hold øje med bloggen her eller Facebook.

Invitér frit - alle er velkomne - spred rygtet, kom! Det bliver skarpt og festligt. Husk drikkevarer (NB! Der er faktisk bar denne gang, men det er alligevel en god idé at medbringe selv).

Vi ses

Kh Mads

fredag den 26. februar 2010

Ekelöfs Virkelighedsflugt anmeldt

Lædersvinets Kulturbibliotek 2, Karstens Sand Iversens udvalg og oversættelse af Gunnar Ekelöfs prosa, er anmeldt meget positivt i dagens Information.

mandag den 22. februar 2010

Dagens kontor (dobbelt skulen!)


En tur til Testrup og en tur tilbage i dag med DSB. Apropos billedet: Majse Aymo-Boot, Christian Dorph og (ja netop!) Louis jensen læser op onsdag klokken 19.30 på Testrup Højskole. Kom frisk!

lørdag den 20. februar 2010

Nye Rør, nye jobs


Der har været ret stille i Nye Rør, men vi har et par jobs i foråret/sommeren, det bliver fedt at komme ud med Anders og Martin igen.

Onsdag den 14. april klokken 19.30 spiller vi med "Gamle Rør" (Peter Laugesen) som guest star på Testrup Højskole.
Fredag den 4. juni kl 16.30 spiller vi i Det gamle Gasværk i Brabrand i forbindelse med den lokale litteraturfestival.

Kig forbi, hvis du er i nærheden!

Korrekturlæsninger, bøger på vej

Jeg har to Anblikbøger til korrekturlæsning nu, begge skal afleveres primo marts:

Mikkel Thykier: Refleksioner i guld og bly. Tre improvisationer (udkommer april).
Hans Otto Jørgensen: By og hest (udkommer maj).

Der er også interessante ting på vej i Lædersvinets Kulturbibliotek, der kommer i hvert fald to udgivelser mere i serien i år, forhåbentligt 4 udgivelser i alt i 2010, men mere om det senere, snart.

Anmeldelser af lædersvin og amøber

Der er dukket positive anmeldelser op af Majse Aymo-Boots lædersvin, Ødelæggelsen 1-11, Anne-Louise Bosmans' digtsamling Vi er amøber og det seneste lædersvin, oversættelsen af et stort udvalg af Gunnar Ekelöfs prosa, som udkom i torsdags, Virkelighedsflugt.

Löfström anmelder Majse i Information.
Henneberg anmelder (anekdotisk og ret sludrende) Ekelöfudvalget i Nordjyske.
Bukdahl anmelder Anne-Louise i Weekendavisen, link umuligt, så her kommer hele Lars' tekst:

"Chefdame: Jeg er en hvid ost
Anne-Louise Bosmans er en aristokratisk åndsamøbe med eksotisk ring på fingeren og et horn i siden på det fjendske flertal.

Af Lars Bukdahl

Der er en masse vi'er i Anne-Louise Bosmans' digtsamling Vi er amøber og en god del, men knap så mange jeg'er og du'er.
I bogens første del, som derfor også er titeldelen, har vi næsten lutter vi'er. I anden og tredje del er fordelingen mere jævn, mellem vi'er, jeg'er og du'er. Kun i tredje del imidlertid er pronominerne i rimelig tryg grad til at stole på og identificere:
Jeg'et er det danske digterjeg situeret et fransktalende sted i Fort Europa, du'et er digterjegets arabiske elskede, og vi'et er det par, med tiden ægtepar, de to tilsammen danner. De'et er dem, der har jaget du'et væk fra hans fædreland, og dem, der i skrivende nu jager du'et og vi'et rundt i eksilets manege:
»De strammer tøjlerne for en sikkerheds skyld. Du er et dyr/ Du er anderledes og er ikke ligesom dem/ der er som os og ikke er dyr. Du har en grund til at flygte/ før du har en. Sammen er vi kriminelle./ Vores ægteskab er noget/ der burde forbydes. Vi mangler logisk sans./ Det er den sygdom/ vi har at pleje. Vi giver ingen mening. Der er kærlighed/ og der er papirer/ og der er papirer på kærlighed. Der er spørgsmål/ der skal stilles og besvares./ Hvordan ville en troværdig kærlighed besvare spørgsmålene/ og hvad med utroværdig kærlighed? De ser deres./ Jeg tænker mit. Hvor ofte opstår
troværdig kærlighed/ og hvilke betingelser er de mest gunstige?/ Der er svar/ der skal noteres. Der er mistænkeligheder./ Vi spilles som en tromme.«
Det er digte, der på samme tid er aggressive, nærved fnysende og helt skarpe og klare, med bratte glimt af forelskelsens sødme: »Skægstubbene skitserer din kæbe/ som små korte blyantsstreger.« Viljestærkt rapporterer digteren om et bøvl på
liv og død, i kontrast for eksempel til den bimse forfjamskelse i Lone Hørslevs lige så private (og energiske) skilsmissedigte.
I min læsning - der findes andre og vagere - er jeg'et i bogens flimrende anden del en mulig version af tredje dels elskede du, før eksilet og mødet med digterjeg'et, mens vi'et så er ham og hans lidelsesfæller, du'erne. Digtene bliver dermed (digterjegets forestillinger om) konkrete og abstrakte situationer fra det udsatte liv på evig flugt - nu og da brutalt konkrete:
»Der er ingen seng. Der er jord. Den er kold og blød./ Jeg vågner/ hvilket må betyde/ at jeg har sovet. Det er lidt på afstand nu/ men stadig ikke langt væk. Ingen luft mellem tænderne.«
Første dels altdominerende vi'er ligner til forveksling diverse, (dyre)fabulerende versioner af tredje dels hadske og mistænkeliggørende de'er: befolkninger og/eller stater som selvtilstrækkelige flokke af bittesmå amøber eller kæmpestore
dinosaurer og ikke ret meget derimellem. Det er gnistrende drilske og ironiske digte, der med velberådet hu igen og igen taber allegorien af syne til fordel for fabuleringens frie fremadbrusen, som i digtet her hvor de store øgler tragikomisk
formulerer sig på falderebet:
»Det tager tid/ men vi kommer til at blive over hundrede år./ Vi har gjort os de forkerte anstrengelser/ og er blevet store udenpå og små indeni. Vi lagde vores æg/ og træerne voksede op/ før æggene klækkedes./ Vi er for store til at gå tilbage ind i skoven./ Langhalede og langhalsede. Når vi vender os om/ er det allerede for sent./ Børnene har forladt hjemmet i vrede. Ulykken er sket./ Vi er forvirrede. Vores hjerner skrumper/ som bolsjer der bliver suttet mindre og mindre.«
Kort referat: Vi er amøber og øgler, vi er flygtninge, vi er elskende, i den håbefulde rækkefølge og kronologi. Og Vi er amøber er en akut humørkantet og verdensrund digtsamling. Og obligatorisk."

Stærkt røde sokker som ebog


Stærkt røde sokker til slidte blå jeans findes nu som ebog i forskellige formater på Smashwords. Se her. Det fungerer ikke optimalt. Side- og linjeskift og orddelinger kan opføre sig mærkeligt, men det så alligevel fint ud på Dennis' iPhone til sidste Anblikmøde. Det er da meget fedt, at man kan hive en nogenlunde læsbar version af digtsamling frem på sin telefon, hvis/når man keder sig i toget eller lignende.

tirsdag den 9. februar 2010

I kulissen, Anblikmøde, Jagtvej, 261109


Snupp og Anders Abildgaards taske i et ømt øjeblik udsat for Aphex Twin: Ruglen Holon (Drukqs, disc 2)

torsdag den 4. februar 2010

Brun Virkelighedsflugt


Lædersvinets Kulturbibliotek 2, Gunnar Ekelöf: Virkelighedsflugt (prosa udvalgt, oversat og annoteret af Karsten Sand Iversen) er kommer fra tryk. Bogen udkommer torsdag den 18. februar.

torsdag den 28. januar 2010

Præmiering fra Statens Kunstfond til Chresten Forsom

Statens Kunstfonds Litteraturudvalg har besluttet at præmiere værker af Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Chresten Forsom, Dorrit Willumsen og Thomas Boberg med hver 75.000 kr.

De præmierede værker er:
Anne Lise Marstrand-Jørgensen: Hildegard (roman)
Chresten Forsom: ISBN 978-87-92117-19-9 (digtsamling)
Dorrit Willumsen: Det sure med det søde (erindringer)
Thomas Boberg: Boothill (digtsamling)

Udvalgets begrundelse for præmieringeren af Chrestens bog:

"Chresten Forsom: ISBN 978-87-921117-19-9
Digtsamling, Anblik

Chresten Forsoms titel- og omslagsløse bog er på en gang en af årets mest overbevisende debuter, et eksperiment, en digtsamling og en iscenesat hudløs selvbiografi:

der er desværre ikke
mere voks mellem
mig og verden
den sidste rest smeltede
i aftes
det er svimlende

Som læser er man først en smule desorienteret — men det er ikke det værste, man kan blive udsat for som læser — og efter at have gransket bogen finder man ud af, at den manglende titel og omslag er en pointe, der stemmer nøje overens med bogens øvrige udsagn. Det fraværende omslag peger på en tekst, der er hudløst «oprindelig» eller «ægte» i betydningen uindpakket, men samtidig kan bogens udseende også opleves som resultat af en hårdhændet behandling, altså en rest, noget der er kasseret eller smidt bort. Det er som om bogen er blevet udsat for en voldsom storm. Første linje i bogen lyder da også:

jeg var i esbjerg under stormen
fyrværkerifabrikken var ulovlig
hvis jeg er heldig …

Teksten er gennemblæst, fuld af huller, ja den er måske ligefrem eksploderet, og det vi ser, er en bunke tekst-slagger, vi som læsere må gå på opdagelse i. I den rygende tekst finder vi en særegen blanding af minder, skarpe sansninger, erindringsbrokker, konstateringer, ordspil, modsigelser og digte. Scenen er både Ikast og omegn, Sydeuropa og København. De mange forskellige niveauer i teksten blander sig, men alting sendes hele tiden gennem sprogets sanseapparat. Det gælder alt fra finanskrise, dødskørsel, håndbold og nattog til landbrug og sex.

”Er det dig, der har taget min hudløshed?”, spørges der, og tonelejet er både højt og plat, udkrængende og pinligt, lyrisk og antilyrisk.
Man læser ved at lade blikket løbe og springe rundt i denne næsten visuelle poesi, og hele tiden føler man sig i sikre hænder; stemmen i teksten er sikker og genkendelig i sine mange tonelejer.

Enhver digtsamling er muligvis at sammenligne med det seneste resultat fra poesiens forskningslaboratorium; sådan mener digteren altså, at en samling digte kan tage sig ud og Chresten Forsom er med sin strittende og uhåndgribelige bog kommet med sit meget originale bud."

Se de andre begrunderlser her.

Lædersvinets Kulturbibliotek 2, Ekelöfs prosa i stort udvalg


Lædersvinets Kulturbibliotek 2 udkommer medio/ultimo februar, men kan allerede nu forudbestilles. Lædersvinets Kulturbibliotek udgives af Anblik, redaktion Ildfisken. Her lidt om bogen:

Mindre kendt end Gunnar Ekelöfs digte er hans prosa. Han lod selv tre prosabøger udgive: Promenader. Småprosa (1941), Utflykter (1947) og Blandade kort (1957). Her kommer for første gang på dansk et stort udvalg af Gunnar Ekelöfs prosa, oversat, udvalgt og annoteret af Karsten Sand Iversen. Udvalget består bl.a. af erindrende, selvbiografiske essays, artikler, poetologiske betragtninger og status over eget værk.

Virkelighedsflugt – En outsiders veje
af Gunnar Ekelöf (oversat af Karsten Sand Iversen)
ISBN 978-87-92117-28-1
2010 - 350 sider - 200 kr (BOGKLUBPRIS 130 kr)
Forudbestil bogen

Eller meld dig ind i Anblik Bogklub og få bogen for kun 130 kr.

tirsdag den 26. januar 2010

Spot on Mads Eslund

Og med det henviser jeg ikke til blogdebatten her i forlængelse af mit indlæg om Tina Charlotte Møllers anmeldelse af Anne-Louise Bosmans' Vi er amøber på Sentura, jeg peger denne vej og denne vej: Institutionen Container bringer dokumentation fra et aparte interview med undertegnede i Rigshospitalets kantine i fredags. More to come, måske - den velforberedte interviewer har også filmet noget af seancen, og der findes en komplet lydoptagelse (men diktafonens batterier er efter sigende syret til!). Nu må vi se ...

søndag den 24. januar 2010

"And it's just embarrasing to be a film maker and to sit here like this"


"Give us adequate images, we lack adequate images. Our civilization doesn't have adequate images. And I think a civilization is doomed or is gonna die out like dinosaurs if it does not develop an adequate language or adequate images."

lørdag den 23. januar 2010

"jeg er autonom og imod!"

Jeg skulle nok lade være med at kommentere på denne anmeldelse af Anne-Louise Bosmans' Vi er amøber på Senturas hjemmeside, men jeg kan altså ikke lade være. Jeg undskylder på forhånd, hvis dette bliver klodset, men jeg er rasende og harm. Anmeldelsen er så ekstremt skudt forbi i mine øjne - ja, jeg mener godt, at jeg kan udtale mig, selvom jeg har været med til at udgive digtsamlingen på Anblik. Det, der står, er så famlende og idiosynkratisk, jammerligt lægmandsagtigt simpelthen, at det er helt utroligt. Hvem får noget ud af Sentura, andre end de anmelderwannabees, som får lov til at skrive der? Anmeldelsen er fuldstændig sjasket og inkompetent skrevet og læst - respektløs i forhold til den forfatter, som udsættes for ævl. Der er ingen professionelle standarder på Sentura, kun personlige, og de er lave!

Anmeldelsen indledes:

"Jeg ville have skrevet om den for længst, men bogens tekster efterlod mig hver gang med en træthed, som allerede satte ind ved synet af forsideillustrationen, et gråtoneportræt i halvprofil af en kronraget kvinde med nedadvendte mundvige og værktitlen trykt på en mærkat, der skjuler hendes blik." (...) "En forsideillustration, som for mig at se, signalerer noget i retning af ”jeg er autonom og imod!”"

- Ja, så er niveauet lagt, må man sige!" (I øvrigt er den såkaldt autonome kvinde vist en mand, men det er ligegyldigt her. Det er fordommen, som "læsningen" bygges på, jeg er ude efter). Man gider jo ikke sende bøger til anmeldelse et sted, som på den måde sjofler med metieren, og så vidt jeg ved, sender Anblik efterhånden heldigvis kun bøger til Sentura på opfordring, altså hvis de spørger, om vi vil sende. Jeg håber, at Anblik fra nu af helt vil boykotte Sentura - jeg mener ikke, vi skal få bøger anmeldt der overhovedet. Vi skal heller ikke referere til anmeldelser, der er skrevet der - det er for pinligt og useriøst at have med gøre.

Nogle gange drømmer jeg om, at alternative offentligheder til dagspressen vil opstå på nettet - på blogs og sites, hvor engagerede forfattere, kritikere, litterater og litteraturinteresserede diskuterer og kritiserer bøger og begivenheder relateret til den i øvrigt ret så levende samtidslitteratur, vi har herhjemme, men når jeg kigger forbi Sentura og ser sådan en anmeldelse, som Bosmans har fået, bliver jeg modløs og kulturpessimistisk ad helvede til. Så tænker jeg næsten: Hvorfor gider du overhovedet? Spilder vi ikke vores tid?

"I do understand french but I refuse to speak it"

onsdag den 20. januar 2010

Snupp the cat kigger på damen


Jens Peter Kaj Jensens novellesamling Kig på damen udkommer på Gyldendal på tirsdag, den 26. Jens siger, at jeg optræder som biperson i en af novellerne, tadaaaa (-: Jeg glæder mig til at læse bogen.

Vedrørende selvcensur

Kristian Bang Foss kommenterer på selvcensursagen. Jeg citerer fra slutningen af hans læserbrev:

"Selv om jeg synes, at respekt er et ord, der bliver misbrugt, så er jeg tilhænger af, at vi ikke går og træder hinanden unødigt over tæerne. Jeg kan med andre ord godt lide en ordentlig omgangstone. Men med kunsten er det noget andet.

Her må vi stræbe efter, at der ikke gælder nogen regler for god opførsel, det er jo det, der er det skønne ved den. En kunstner, som holder sig tilbage for at genere, er i mine øjne en dårlig kunstner. Ikke at han eller hun partout skal genere nogen, det, kan vi alle blive enige om er et anstrengende scenarie, men at indføre politisk korrekthed og krænkelseskultur i kunsten vil medføre, at vi mister et vigtigt frirum for tanken, og det kommer der kedelig og ligegyldig kunst ud af.

Derfor er det heller ingen undskyldning, hvis kulturlivet udøver selvcensur af egen fri vilje, det er faktisk lige så trist, som hvis man gør det af frygt."

Markedskræfter og litteratur, igen

"Er markedskræfterne nu virkelig trængt ind i litteraturens verden? Og mon ikke litteraturen er klar til at tage kampen op?"

- Kulturredaktør, Peter Nielsen her.

Litteraturmanifest 2010

Information bringer i morgen torsdag en række litteraturmanifester eller forsøg på samme anno 2010 - godt 100 år efter Marinettis første futurismemanifest. Flere forfattere bidrager her. Oversigtsartikel her. Jeg har også skrevet en kort tekst, 10 linjer var opgaven:

Sproget er interessant som handling og begivenhed i sig selv. Det poetiske sprog er ikke en gengivelse eller formidling af oplevelse eller erfaring, det udfolder erfaring. Det skal ikke fremstille noget, der har været, men som ikke er mere. Sprog er oplevelse og tanke, imens der skrives og læses. Hvordan taler og skriver folk? Hør og se efter og undersøg det. Leg med det. Almindelige udsagn er interessante. Ord er konkrete, præcise og besynderlige. Der findes ikke noget mellem linjerne. Jeg foretrækker enkle og konsekvente greb. Simple betragtninger i sammensatte strukturer. Dygtighed og smarte løsninger er decideret farlige. Fraser og jovialitet er ikke til at holde ud. Lad være med at belemre mig med stemning. Poesi skal ikke fimse og imponere, tror jeg.

Apropos interviews om bøger

På litteraturens stier: Atle Antonsen "interviewer" Lars Saabye Christensen til NRK1.

mandag den 18. januar 2010

"Bøgerne er dømt ude på forhånd, så er der kun ugebladsstof tilbage"

Erik Højer i en kommentar til Kristen Bjørnkjærs nekrolog over Asger Stig Møller i Information:

"Journalisten ved at folk ikke er interesserede i den afdøde forfatters digte. Hvad journalisten derimod er bevidst om - i en sjældent (i Information) set skamløs grad - er at folk elsker at svælge i bøger som indeholder biografisk kompromitterende passager om de kendte.

Journalisten fokuserer derfor ensidigt på de to bøger i forfatterskabet med eksplicit selvbiografisk materiale. Derimod bliver den resterende del af Asger Stig Møllers forfatterskab kun nedladende omtalt som et kuriosum “fra sindets dybder med hvad der lige faldt i tasterne”.

Journalisten har tydeligvis intet til overs for Asger Stig Møllers forfatterskab, men benytter blot lejligheden til på bedste sladderspaltemanér at kolportere nogle skandaløse begivenheder centreret omkring Per Stig Møller.

Jeg savner stadig at læse nekrologen over digteren Asger Stig Møller (R.I.P.)"

*

- Per-Olof Johanssson har den første replik mod Bjørnkjær:

"Ved Asger Stig Møllers død kunne det være relevant at gå hans bøger igennem, overveje hvad han ville med dem og i hvilken grad de lever op til målet. I den forbindelse kunne artiklens indhold iøvrigt være værd at tage med som nødvendig bagrund. Nu blev det omvendt. Bøgerne er dømt ude på forhånd, så er der kun ugebladsstof tilbage ‘tæt på de kendte’. Hvad jeg dog får ud af artiklen er, at hvad enten bøgerne litterært kommer i mål eller ej, så kan de langt fra opfattes som ‘suppe på en pølsepind’."

Når en dårlig anmeldelse MÅ læses som en god anmeldelse?

Ufattelig anmeldelse af Seancer i Fyens Stifttidende. Sikke et litteratursyn, sikke en tankegang. Mød Peter Hagmund - Hvis jeg ikke forstår det, er det på stoffer og intellektuelt! Here we go, hele anmeldelsen pasted:

Udenfor
Mød Ida Marie Hede - prosadebutant med en række yderst intellektuelle stiløvelser

Af Peter Hagmund
peh@fyens.dk

KORTPROSA Ida Marie Hede: "Seancer"
Jeg ved ikke, hvad Ida Marie Hede (født 1980, afgang fra Forfatterskolen 2008) kan have indtaget af stimulanser, mens hun skrev sin meget intellektuelle og vildt mærkværdige debut.
Sikkert er det, at " Seancer", der er delt i to gange syv prosaforløb, handler om f.eks. opfindelser, medicin, Frankenstein, teenageforelskelse og Marilyn Monroes røvhul. Og dertil ret meget andet i en tilsyneladende velplanlagt, men for den forudsætningsløse læser yderst forvirrende blanding.
"Seancer" er intellektuelle stilistiske skriveøvelser, der nok har et højt niveau, men ikke inviterer indenfor. Det vigtigste i "Seancer" er øjensynligt at demonstrere evnen til associationsspring og udforskning af sætninger, ikke at fortælle en nobullshit-historie.
Der er bestemt gode takter i bogen. Som når Hede, der også er uddannet kunsthistoriker, tager de feministiske briller på og ironiserer over mandlige maleres brug af nøgne kvindekroppe. Men det er, som om Hede partout vil sprænge rammen,
hver gang hun har skabt omridset af en historie.
Og dermed ender "Seancer"s intellektuelle leg, naturvidenskabelige afkroge og evige associationsrækker med at lukke læseren ude. Desværre.

*

- Der er anderledes format over Ole Møller i Flensborg Avis:

Galvaniske møder
Af Ole Møller
red@dagbladene.dk

KØBENHAVN. At Luigi Galvani i 1783 opdagede, at bevægelser i muskler og nerver skyldes elektrisk energi, er nyttig baggrundsviden, når man skal læse debutanten Ida Marie Hedes prosalyriske bog "Seancer", som netop er udkommet.
Forfatteren er uddannet på Forfatterskolen og er desuden bachelor i kunsthistorie.
Ligesom døde ting fik en slags liv under galvaniseringsprocessen i forskerens laboratorium, så lader Hede det samme ske i en række møder mellem mennesker.

Inspirationen
Liv opstår, når mennesker mødes. Det kan være teenageparret i halvtredsernes Californien eller seancen mellem digteren Shelley og hans kommende kone Mary i midten af attenhundredetallet.
I forbindelse med disse møder lader forfatteren store, visionære tableauer af helt surrealistisk karakter åbenbare sig.
Der er et utal af elstik, kabler og kontakter i forbindelse med disse møder. Inspirationen fra Galvani fornægter sig ikke.
Ida Marie Hedes bog skal nok ikke sluges i et drag, dertil er den for kompakt både i indhold og sprog. Det er en krævende bog, men at den er så set og sanset giver læseren en ekstra oplevelse. Man har store, forunderlige billeder på nethinden efter læsningen.

Ida Marie Hede: Seancer. Lyrisk prosa. 144 s. 199 kr. (Forlaget Anblik)

"Billedet var sikkert sødt, men jeg var vred"

"Men når jeg siger ja til interviews, det være sig til aviser eller tv, kan jeg på den anden side ikke påstå, at det rigtig er noget jeg har lyst til. Som så mange andre forfattere drømmer jeg om, at folk skal opdage mine bøger. Jeg vil gerne være med til at gøre opmærksom på dem. Men jeg er forfængelig og vil gerne fremstå som begavet og smuk, og det sker aldrig nogensinde. Uanset hvor kloge ting jeg tror, jeg har sagt, står der aldrig noget klogt i interviewet bagefter, og mit udseende er som det er. (For øvrigt bifalder jeg ikke stylisternes indtog i den danske forfatterverden, – så vil jeg hellere ligne lort.)"

- Pia Juul på Litteratursiden.dk (set på Kornkammer).

søndag den 17. januar 2010

lørdag den 16. januar 2010

Scanninger fundet på min gamle iBook G3

Følgende tre poster er noter, citater m.m. - materiale til min bog Stærkt røde sokker til slidte blå jeans (poesi, Anblik 2005). Scanningerne af bøger er fra If not Winter, Sappho + En levendes efterladte papirer, Musil, resten af scanningerne er fra to notesbøger. Materialet scannede jeg til illustrationer i Dansklærerforeningens magasin, hsd 77/78 (tema: lyrik nu), december 2003/januar 2004.



Diddl-bog og notesbog fra Sjøreen i Rosensgade, Århus









Notesbog, Joh. A. Sjøreen, Aarhus C, 86 12 22 66









"Is there such thing as insanity among penguins?"

"I love it against my better judgement"

Markedskræfter og litteratur

»Jeg er først og fremmest utrolig glad og stolt. Men skal jeg pege på en enkelt mislyd, må det være, at den er opkaldt efter et firma, og at markedskræfterne på den måde er trængt helt ind i litteraturens verden. Det er en lille mislyd - men jeg er til at købe!« siger Lars Skinnebach.

(...)

»Et af de betydeligste spor er at vise, hvordan markedet mere og mere æder sig ind på vores livsområder. I bogen kan man læse sætninger som: ‘Hvad er din brugsværdi i aften, skat’, ‘Vi lever i den kapitalinteresserede tidsalder’ og ‘Jeg er et nyliberalistisk lædersvin med strålende, stjålne øje’,« siger han og fortsætter:

»Det er alt sammen eksempler på en sprogbrug, der viser, hvordan identiteten langsomt overtages af markedet, og heri ligger også en politisk modstand mod samfundets overforbrug - eller i hvert fald en diskussion af, hvorvidt det er den værdi, vi ønsker at bygge vores samfund på.«

fredag den 15. januar 2010

En elektrisk bog med fart på

Bukdahl anbefaler Ida Marie Hedes Seancer i Kulturguiden på P2. Teksterne er elektrisk skrevet, mener han. "En Edison-agtig og gotisk elektricitet?" spørger programværten. Ja da!

Flere videoklip fra Tag og læs! - Udblik

Fem klip fra kritikerpanelet tirsdag den 12. januar og to klip fra kritikerpanelet i går.

Tillykke, Lars!


”Montanas Litteraturpris for 2009 tildeles Lars Skinnebach (f. 1973, debut 2000) for den konstant overraskende, æstetisk provokerende, sætning for sætning gennemarbejdede, usikkert sikre, muligvis helt uopslidelige og på sin egen avancerede facon dybt samfundsrelevante genreblanding Enhver betydning er også en mislyd.”

Det skriver dommerkomiteen, der har udpeget prisvinderen. Dommerkomiteen består af Erik Skyum-Nielsen, Marianne Ping Huang, Ingmar Lemhagen, Kamilla Löfström og Thomas Thurah.

Montanas Litteraturpris er indstiftet af Dagbladet Information og Testrup Højskole i 2006 og gives hvert år til et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Den kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger og biografier.

I 2006 modtog Mette Moestrup prisen for digtsamlingen kingsize, i 2007 blev Peter Øvig Knudsens Blekingegadebanden belønnet, og prisvinderen for 2008 var Niels Frank med digtsamlingen Små guder.

Montanas Litteraturpris på 100.000 kroner sponsoreret af Montana Møbler A/S er lige blevet uddelt på Testrup Højskoles litteraturseminar Tag og læs! – Udblik.

Nemlig, nemlig, nemlig! - Bukdahl anmelder Seancer i dag

Jeg har pasted hele anmeldelsen:

Hedeslagserie: Brevduer kylet ad H til
Man skal være alvorligt hjemsøgt – af spiritister, omstillingsdamer og Frankensteins mor – for at skrive så ubændigt elektrisk som debutant Ida Marie Hede.

Af Lars Bukdahl

Hvor er det en lise – efter en juleferie fuld af homogeniseret tvangsprosa – at udsætte sig for en genuin VILD, energisk og egensindigt klumpet skrifthandling i form af 29-årige Ida Marie Hedes debutbog Seancer på lilleforlaget Anblik.

Ingen genrebetegnelse, for titlen er i sig selv genrebetegnelsen, i nemlig den spiritistiske betydning af ordet »seance« som højtideligheden, hvor et medie modtager og videregiver beskeder fra åndernes verden. Jeg har netop genset den episodefra tv-serien Sopranos, hvor gangsteren Paulie Walnuts ved en sådan seance attakeres af et helt kor af sjæle, han har whacked. Sådan er det også at være deltager i de seancer, Ida Marie Hede er skriftligt medie for: ingen ro overhovedet påbankesignalerne, kajerystere uddeles til både højre og venstre.

Bogens anden del er helliget et af de mest berømte medier, Kate Fox, der sammen sine to søstre Leah og Margaret var en stor succes i New Yorks selskabsliv i anden halvdel af 1800-tallet. Eller helliget og helliget, vanhelliget måske snarere, eftersom Ida Marie Hedes åndeskrift farer ind og ud af Kate Fox' livshistorie, hvor kun begyndelsen, søstrenes første tricks/seancer i lillebyen Hydesville, og slutningen, forladt af alle og begravet på fattigkirkegården, rigtig er til at få øje på – og flyver helt forbi:

I det afsnit, der hedder »Kate Fox' hjerne: amygdala (mandelkernen)«, og som til en start faktisk forsøger, poetisk-faktuelt, at beskrive denne del af hjernen, nutids-zappes der pludselig til først »En fyr der hedder Kriller« på en spillecafé i Rantzausgade, så en Bunnypige i Las Vegas og endelig en ludoman på Royal Casino i Århus:

»Pølsede århusianske fingre, der stabler babelstårne af jetoner, der igen væltes af gigantiske jyske manchetter./ En hvid cirkel om en mandsfinger efter en satset og tabt vielsesring. Studinen i ordinær satin og roser så røde. Troen på det højeste gode. Et hjerte der dunker højere en lyden af roulettens trillende kugle.«

Hvilket er Ida Marie Hede i det venligt kommunikerende hjørne! Få linjer længere nede, da vi vistnok er tilbage i hjernen, er hun fuldt flintrende atter: »Amygdalas pupil flipper gennem sit billedarkiv. Psykedeliske kranier roterer, blinker intakte i skærmen, fem på stribe, vamle femlinge. Kraniernes 10 øjenhuler titter frem i bøgegrøn og pink. En triumf i tilfældighedernes system.« Hvad for noget for noget? Akkurat!
I bogens første, længere del er hovedånderne dels navnløse, ikoniske amerikanere i 1940erne og 1950erne, det gælder teksterne »Californien«, »Hollywood« (højst fordrømt) og »Omstillingsdamen« (så godt som (noir)realistisk) og dels Luigi Galvani, opfinderen af elektrisk galvanisering, og Mary Shelley, forfatteren til romanen om Dr. Frankensteins elektrificerede monster, i den formelige skrift-tour de force »Mary Shelley«.

Midt imellem befinder tre groft uformelige, hovedåndløse tekster sig, »Hullet«, »Flugt« (med gæsteoptræden af Marilyn Monroe(s røvhul)) og »Fødsel«. Den sidstnævnte er en hymnisk beskrivelse af en bys fødsel og opvækst, afbrudt (via eksploderende metaforer) af et »publikum« til fluxuskoncert og på museum. Hvis I kan se det for jer? Men det kan I nok kun, hvis I har læst det, og så er problemet at få det ud af hovedet igen!

Der er fart på idiosynkrasierne (elektricitet + spiritisme & Co.) og idiosynkrasi i farten – to fjerne fætre i den yngre litteratur: poeten Kaspar Bonnén og prosaisten Kasper Nørgaard Thomsen – men det virkelig imponerende i Ida Marie Hedes bogturbine er den frihed, som fart og tempo og idiosynkrasier paradoksalt nok muliggør, til konstant at skifte tid, fra 1800-tal til netop nu, og skala, fra kikkertundersøgelse til satellitfotos, og sprogtone, fra dirrende poesi til streetwise vrængen.

»Og en skæv kraft frem« står der alene på en linje et sted, og det er så god og præcis en beskrivelse som nogen af visionen og strategien i Ida Marie Hedes ualmindeligt talentfulde bog. Lige nedenunder kan hun igen ikke holde op: »motorer i alt det nye, Kate Fox er nødt til at springe ud i, fordi det er integreret i verdens orden, at fænomenerne vælter dramatisk fremad, som en verden af hænder, der griber om hinanden, slipper hinanden og hvirvler af sted.«

Nemlig, nemlig, nemlig!