fredag den 25. november 2011

Indstillingerne til Montanas Litteraturpris 2011

I dag er det blevet offentliggjort, hvilke bøger Testrup Højskole og Dagbladet Information nominerer til Montanas Litteraturpris 2011. Nomineringerne præsenteres i Bøger, Informations bogtillæg.

En indstillingskomite bestående af Lilian Munk Rösing og Peter Nielsen fra Information og Christian Dorph og undertegnede fra Testrup Højskole har udvalgt seks bøger fra 2011, og et dommerpanel bestående af Erik Skyum-Nielsen, Thomas Thurah, Kamilla Löfström, René Jean Jensen og Elisabeth Friis udpeger senere prismodtageren, som afsløres ved en festlig prisoverrækkelse på Testrup Højskole i forbindelse med litteraturseminaret Tag og læs! – Vrede og anfægtede stemmer i litteraturen fredag den 13. januar 2012.

Montanas Litteraturpris gives hvert år til et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen er sponsoreret af Montana Møbler A/S og er på 100.000 kroner. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger og biografier og er indstiftet af Testrup Højskole og Dagbladet Information i 2006. De foreløbige modtagere af prisen er:

2006: Mette Moestrup, kingsize
2007: Peter Øvig Knudsen: Blekingegadebanden 1+2
2008: Niels Frank, Små guder
2009: Lars Skinnebach: Enhver betydning er også en mislyd
2010: Pia Juul, Radioteatret

Nomineringerne i Information i dag er motiveret med seks indstillingstekster skrevet af indstillingskomiteen.

Aarhus Kommunes Biblioteker følger op på nomineringerne i Information med trykte flyers, en plakat og en litteraturliste, der præsenterer de nominerede forfatteres bibliografier. I december vil de nominerede bøger desuden være udstillet på biblioteker i Aarhus. Spørg til bibliotekernes trykte materiale om Montanas Litteraturpris på dit lokale bibliotek i Aarhus-området.

Her følger indstillingskomiteens tekster fra dagens Information. Christian Dorph og Lilian Munk Rösing er krediteret for teksterne i avisen, men jeg er også to blame:


Helle Helle
Dette burde skrives i nutid

af Lilian Munk Rösing

I sin seneste roman viser Helle Helle sig endnu en gang som en mester i at transskribere mundtligheden og gøre os opmærksom på, hvad det egentlig er for nogle absurde ting, vi går rundt og siger – ting, som ikke giver megen grammatisk eller semantisk mening, men fungerer rent pragmatisk. ”Var det engelsk vel til i morgen?” spørger eksempelvis en elev sin lærer i S-toget – og den sætning bliver man nødt til at sige højt for sig selv mange gange, før man forstår, at den er helt mundret. Men romanen er langt mere end finurlig sprogbotanik. Den er en beretning om stor ensomhed.
Romanens jeg-fortæller Dorte beretter om dengang i 80erne, hvor hun boede ved Glumsø station og tog toget ind til København for at studere litteraturvidenskab, men sjældent kom længere end til det nyopførte indkøbscenter Scala. Jeg-personens ensomhed gennemlyser skildringen af søvnige dage og søvnløse nætter i den sjællandske provins. Og ensomme og formålsløse vandreture i det mest provinsielle København. Og mængder af tørkager (hindbærsnitter, honningbomber, napoleonshatte), der indkøbes hos bageren og fortæres.
Lige så ensom er Dortes faster og navnesøster, der har en smørrebrødsforretning i Slagelse og bestandigt er inde i et nyt parforhold, som også vil gå i stykker. I vanlig Helle Helle-stil siger de to Dorter meget lidt og alligevel alt til hinanden: ”Jeg har helt glemt at spørge, hvordan det går med Hardy, sagde jeg. – Nå, men det går fint nok, sagde hun. Så gik det alligevel ikke.”
Helle Helle skriver bevægende om Dorte og Dorte. Som sædvanlig i forfatterskabet er det ordknappe venindeforhold ikke nødvendigvis et billede på fortrængning og berøringsangst, men snarere på, at meget mellem mennesker udspiller sig hinsides verbalsproget. Helle Helle er den, der kan lade sin ene Dorte tilbyde den anden at ”ordne hendes tæer” på en måde, så det på én gang emmer af skønhedssalon i Slagelse og af bibelsk barmhjertighedsgerning.
Håbet i romanen træder ind i skikkelse af studiekammerat og digterspire Hase, der bliver gesandt for den digtning, som i Helle Helles eget liv blev en fremtidsåbning, ligesom den i romanens slutning ser ud til at blive det for Dorte.
Det siges, at seriøs hurtiglæsning fortrænger enhver affektiv reaktion under læsningens forløb, men at affekterne så passerer revy i læserens sind efter endt læsning: Man ser op fra teksten og er pludselig ked af det, glad, sur, sitrende, eller hvad det nu måtte være. Med sin ordknappe skrivestil bevirker Helle Helle en lignende læseoplevelse. Man ser op fra denne roman og er dybt berørt.

*

Bjørn Rasmussen
Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet

af Christian Dorph og Mads Eslund

Bjørn Rasmussens romandebut Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet er heftig og medrivende læsning. Historien er halvt om halvt selvbiografisk, men eksploderer og udarter i fiktive og sprogligt rablende excesser og tableauer. Den centrale og genkommende scene i bogen er romanfiguren Bjørns møde som voksen med sin gamle ridelærer og elsker, som han havde et passioneret SM-forhold til som 15-årig; en både lyst- og hadefuld besættelse, som forfølger ham op i voksenlivet. Dette gensyn sender os mange år senere tilbage til opvæksten på en rideskole i Lemvig i en hørm af heste og landlig overklasse med en neurotisk forstyrret mor, foruroligende normale brødre, jagtselskaber og dyre racehunde. En lille håndfuld fotografier danner en slags spejlingsakse i bogen og forstærker den grelle kontrast mellem virkelighed og fiktion, som er bogens særkende. Fortællingen falder i scener og indfald og er delvist fremadskridende i tid, men uden plot eller vanlig narration.
Rasmussens prosa er en vild skrift, sætning for sætning overrumplende. Stemmen er hysterisk og rå, selvhadende og rablende, men de voldsomme erfaringer skrives også frem med fint følt elegance og ømhed mange steder, aggressionen komplementeres af en nærmest bevægende indlevelse, fx i fascinationen af den begærede ridelærer under en skovtur med badescene.
Rideskolen, hvor teenageren Bjørn vokser op og gør sig sine første seksuelle erfaringer, er en skole for kontrol af kroppe, hestene plejes og dresseres af skolens elever og instruktører, og ridelæreren behandler Bjørn som en hest, han vil dressere teenagedrengen. I mødet med ridelæreren får Bjørn afløb for sit begær, samtidig udleveres han til mandens dominans og luner.
Bjørns seksualitet bliver en frigørelse fra Onkel Lemvig, provinsens totalitære normalitet, dens besvær med og foragt over for det afvigende anderledes. Men samtidig sælger han sig til djævelen, a.k.a. ridelæreren, og gør sig til en slave af sin lyst. Han bliver til krop, til genstand og effekt for et andet menneskes begær. Identiteten defineres eller afgrænses af huden – og så har vi romanens titel.
I slutningen af bogen træder forfatteren ud af fortællingen og sender hilsner til sine litterære forbilleder, bl.a. Duras, Plath, Acker, og Hesselholdt. Rasmussen har, som han skriver ”ikke fundet på det hele selv”, men hugget fra disse forbilleder, skrevet oven på eller af efter andre fortællinger. Romanen er virkelig en roman. En smuk og rystende, fuldstændig særlig bog.

*

Lars Frost
Skønvirke

af Christian Dorph

Med Skønvirke afslutter Lars Frost sin ambitiøse romantrilogi om det danske velfærdssamfund. Vi er nået til en ikke nærmere bestemt fremtid, fint antydet, der er fx bygget nye broer, bl.a. en til Samsø, læger, politifolk og seriemordere er overvejende kvinder, alkohol er fjernet fra vin, kød erstattet af tofu og soja, og sygdomme helbredes ikke, men slettes. M.a.o. en slet skjult fremskrivning af nogle tidstypiske dårskaber, sundheds- og kropsdyrkelse, øko-feminisme etc.
Skønvirke har alle ingredienserne til en moderne femikrimi: sex, brutale drab, forstilt familieidyl – og et sprog, der er tilstræbt fladt og simpelt. Lars Frost kan skrue op og ned for sin stil og sine virkemidler og efter behag veksle mellem empati og kynisme, poesi og pastiche, høj og lav stil. Det kan virke overlegent og smart, som blær, men ironien og legen med virkemidler løsner op for den patos og smerte, der ligger i dystopien og den apokalypse, der er i historien.
I nogle korte afsnit krydsklippes mellem den ensomme rappenskralde af en kriminalassistent, Mathilde, der jagter en seriemorder og bliver suspenderet pga. sin overvægt efter en skilsmisse, Lise og hendes akademikermand Flemming, der har slemme hemmeligheder for hinanden, og Lises bror, Jens, der vender hjem fra krigen, da Spanien er faldet. Efter en familiejul på Fanø med Jens, Lise og Flemming og deres mor skifter bogen pludselig spor og retning. Den krigstraumatiserede Jens lukker og slukker femikrimien med en brandbombe og et skuddrab og forsvinder ud af landet til et udbrændt, smadret Amerika og suges op i et slæng af subsistensløse, et ’vi’, der giver fanden i alting og søger nordpå for at arbejde i Skovene med en enlig kvinde på slæb til fælles afbenyttelse. Mændene tager videre op i bjergene og beames til slut op i et rumskib af nogle aliens. Herefter bryder også sprog og syntaks sammen i en sørgmunter Joyce’sk finale: ”Skventræer. Håblinsky skventræer … TIL hurlumhejhuset med bimletårnet. Bimlende. Find røven og slå på den.”
Romanen følger det katolske rekviems dele (introitus, Kyrie, Dies irae etc.) og kan læses som en dødsmesse for manden og den vesterlandske kultur. Det er sort og kynisk og deprimerende, men der er også en ømhed at spore, både i den forstilte familiejuleidyl på Fanø, i portrættet af Mathilde og i de fortabte mænds deroute og deres frafald fra kulturen, velfærdssamfundet og verden. En sikker og overbevisende afslutning på en litterært opsigtsvækkende serie.

*

Janina Katz
Skrevet på polsk

af Lilian Munk Rösing

Janina Katz er født i Polen, men har et meget anerkendt dansk forfatterskab bag sig. For første gang har hun nu skrevet en digtsamling på polsk, men udgivet den i sin egen danske oversættelse. Det er blevet til fyrre fantastisk intense digte, som er lige så mættede med smerte og vrede som med humor og ømhed, lige så vægtige som nonchalante.
Samlingen indrammes stærkt af de to digte ”Dengang (1)” og ”Dengang (2)”, hvor det lyriske jeg skildrer sig som ”en lille Eurydike”, et barn, der er ”revet ud af helvedet” og ”sidder under et ungt æbletræ/ begloet af krigen”. Janina Katz blev som barn selv revet ud af Holocaust-helvedet, hvor hendes forældre gik til grunde, og hendes digte er skrevet fra den position, hvor man er og bliver ”begloet af krigen”. Der er ikke megen guddommelig mening i digtenes univers; vi er i en tid, hvor verden går under igen og igen (”Bag vinduet fejrer/ verdens undergang/ endnu en fødselsdag”), og hvor solen ærlig talt er temmelig træt af jorden (”Gid den gamle luder/ holdt op med at kredse om mig”).
Digtene handler om det døde (moderen, faderen, Gud), om alt det, der aldrig var (”ufødte børns ikke begravede aske”, ”mit ikke-bryllup”, ”en ikke-trykket hånd”), og de vrimler med allegorier, ofte i form af personifikationer. I en meningsforladt verden kan man ikke som den romantiske digter lade den konkrete sansning udfolde en sværm af betydninger, som peger på noget større end den selv. Næ, hvis man vil have et billede på krigen, er man henvist til skrive den med stort og lade den glo. Hvis man vil have et billede på hjertet, må man gøre det til ”en evig teenager”, der ”strejfer om i de elysiske marker.” Hvis man vil gøre et billede af verdens undergang, må man lade den fejre fødselsdag.
Allegorien er metaforens skikkelse i en verden af aske. Og der er lige så stor forekomst af ordet ”aske” i Katz’ digte som af allegori. Men asken kan hos Katz være liderlig: ”en håndfuld liderlig aske./ De sidste gnister springer frem/ med en kraft/ der er en bedre sag værdig”.
Der er aske, tab og negation i Katz’ digte. Men der er også et forjættet land. Konkret i rejsedigte fra Israel, mere flygtigt og abstrakt i de strejf af venindekvidren og kunstens skønhed og elskeres ømhed, som lyser ind i det askegrå.
I et digt ”trommer hjertets spætte kaddishbønnen ud”. Kaddishbønnen er den jødiske bøn, der på én gang er klagesang (over at de døde de døde) og lovprisning (over at de har levet). Katz’ digte kan læses som sådanne klagende lovprisninger eller lovprisende klager, både over det, der var, det, der aldrig blev, og det, der er på trods.

*

Pablo Llambías
Monte Lema

af Lilian Munk Rösing

Der er omkring 400 sonetter i Pablo Llambías’ Monte Lema, og der er, som den klassiske sonetform foreskriver, 14 vers i hver sonet og (med en vis fleksibilitet) 10-11 stavelser i hvert vers. Ingen metrik, men masser af rytme. Ingen rim, men masser af enjambementer. Teksterne er formet efter den metode, som digter-jeg’et selv benævner ”sonettering”: ”Niveau et:/ dagbog. Niveau to: fortætning. Niveau/ tre: sonettering. [...]”
Vi har altså at gøre med en fortættet dagbog i sonetform. Tematisk opdelt i tre: ”Poetik”, ”Angst”, ”Kærlighed”.
Sonetterne i ”Poetik” handler om sonetformen, om bekendelsesgenren, om Llambías’ arbejde på Forfatterskolen, om bøger, han har læst, om polemikker, han har befundet sig i. Man finder titler som ”Leonora Christina Skov er igen ude efter mig i Weekendavisen” og ”Jeg kan godt lide Tomas Espedal og Tone Hødnebø”. Det er i starten af denne del, digter-jeg’et står på toppen af det schweiziske bjerg Monte Lema en anden Jens Baggesen på spidsen af St. Gottard, men modsat Baggesen har digteren her sin uimponerede søn med og er langt fra en sublim erfaring af det guddommelige.
”Angst” handler om et jeg, der lider af angst og paranoide forestillinger om andres fjendtlighed, og om hans erfaringer med diverse psykofarmaka. Her finder man titler som ”Zombien er virkelig fremtidstræt”, ”Ved sindssygdomme” og ”Jeg skal både til psykiater og psykolog på samme dag”. Han sporer selv sin psykiske ”sygdoms” oprindelse til den nat, hvor hans søn blev født og var ved at dø.
”Kærlighed” handler om jeg’ets forhold til ”L”, en omsorgsfuld, moderlig sygeplejerske, som han både gider og ikke rigtig gider at kæreste med. Vi får billedet af et jeg, der ”lider af mangel på mangel”, der ”ikke magter at være elskende” .
I Llambías’ bog bliver alt ”sonetteret”: Ikke bare digterens egne fortættede dagbogsoptegnelser, men også citater af hans lekture, hvad enten der er tale om Deleuze, Rousseau, Kertész, en psykologisk bog om objekttilknytning, programmet fra et højskolekursus i spirituel selvudvikling, eller følgesedlerne til de psykofarmaka, hvis fremmedartede latinske navne er strøet kursiverede ud over midterdelen: ”Zyprexa, min sløvesvend”, ”Risperidon-sonetterne”.
Man bliver grebet af denne bog, man bliver grebet af formen. Der sker noget både æstetisk virkningsfuldt og tankebefordrende i mødet mellem brugsprosa og sonet, spontan bekendelse og formel tugt, grimme og poetiske ord, nulstillet sind og musikalsk frasering.

*

Hanne Højgaard Viemose
Hannah

af Mads Eslund

Hannah er titlen på Hanne Højgaard Viemoses romandebut og navnet, identiteten, som romanens jeg-fortæller Anne påtager sig, mens hun plukker bananer på en plantage i meget afsidesliggende Tully i Queensland, Australien. Anne, der som barn kaldte sig selv for Hans og blev ulykkelig, ødelagt, over at få bryster i puberteten. Hannah er et palindrom, et miks af Hans og Anne, navnet åbner sig til begge sider. Romanen og navnet Hannah skildrer Annes forhold til køn, Annes seksuelle præferencer, hun er til fyre og kaster sig godt i grams blandt mænd, men oplever kun seksuel nydelse, når hun er sammen med kvinder.
Hannah er ”En [autentisk] historie om en ung kvinde som flygterfinder sig selv sex vold og bananer”, som det fremgår drilsk og også bevidst småfjollet af en håndskrevet papirlap på romanens hjemmelavede scrapbogsagtige omslag. Hannah ligner en selvbiografisk backpackerskildring, en ungdomsroman, men dannelsesrejsen løber vild hos Viemose og ender i forvirring, forstillelser og hårdt fysisk arbejde. Der leges med forventningerne til backpackerfortællingen, og der leges med kønnet, som udfordres og anfægtes.
Det er simpelthen befriende og usædvanligt at være i selskab med en djærvt forbumlet kvindelig fortæller. Anne/Hannah er en stærk og handlekraftig person, men hun havner hele tiden i umulige situationer og forhold, ender steder, som hun ikke kan komme væk fra igen, steder, som udbytter og udnytter hende og vennerne groft. Bananplantagen i Tully er en moderne slavefabrik, alpejobbet som Serviertochtere for lumre, gamle østrigske mænd og senere jobbet som topløs bartender på et truckstop i Australiens røde outback er et par eksempler.
Det er en stor kvalitet i Hannah, at fortælleren er så lidt selvoptaget, hun er mere optaget af at beskrive sine omgivelser, vennerne, arbejdet selvfølgelig og den fantastiske natur, hun må slide i for at få penge til dagen og vejen. Naturbeskrivelserne og persontegningerne brillerer i den utroligt veloplagte og ligefremme prosa. Viemose skriver med en svimlende fart og præcision, de steder og personer, hun skriver om, bliver fuldstændig nærværende for læseren. Stilen er uprætentiøs.
Hannah er et godt bud på en moderne proletarroman. Bogen skildrer smukt arbejdspladsen, som hos fx også Lone Aburas og Kristian Bang Foss de seneste år. Men hun tager bogstaveligt talt genren et nyt sted hen, down under, og tilføjer den originalt nye aspekter med elementer fra rejsefortællingen og ungdomsromanen.

tirsdag den 22. november 2011

Kritikersalon med Bjørn og Hanne på Testrup torsdag

Hanne Højgaard Viemose og Bjørn Rasmussen læser op, og Elisabeth Friis og Tue Andersen Nexø diskuterer deres udgivelser. Hanne Højgaard Viemose er aktuel med romanen Hannah (Gyldendal). Bjørn Rasmussen er aktuel med romanen Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet (Gyldendal). Det foregår på torsdag den 24. november klokken 19.30 på Testrup Højskole.

lørdag den 15. oktober 2011

Forfatterskole – et nordisk seminar (på Testrup i januar)


I forlængelse af Christian Dorphs besøg på nordiske forfatterskoler i dette forår præsenterer Testrup Højskole i samarbejde med Forfatterskolen i København:

FORFATTERSKOLE – ET NORDISK SEMINAR!
Testrup Højskole, 23. – 25. januar 2012

PROGRAM

Mandag:
15.00 Velkomst ved Pablo Llambías, rektor på Forfatterskolen i København
15.15 Ingmar Lemhagen, tidl. leder af Nordens Författarskola Biskops-Arnö, keynoteforedrag 45 min.
16.30 Mads Eslund, lærer på Testrup Højskole, paper 20 min.
17.15 Niels Frank, tidl. rektor på Forfatterskolen i København, paper 20 min.
18.00 Middag
19.00 – 22.00 Workshopdiskussioner i fire grupper, moderatorer: Arne Sundelin, Ida Linde, leder af grunduddannelsen på Biskops-Arnö, Liv Lundberg, professor på Forfatterstudiet i Tromsø, Anne Marie Donslund, lærer på Vallekilde Højskole

Tirsdag
09.00 Caroline Bergvall, norsk-fransk forfatter mv., keynoteforedrag 45 min.
10.30 Athena Farrokhzad, leder af overbygningen på Nordens Författarskola Biskops-Arnö, paper 20 min.
11.15 Tormod Haugland, lærer og tidl. leder på Skrivekunstakademiet i Bergen, paper 20 min.
12.00 Frokost
14.00 – 17.00 Hovedworkshop med tekstlæsning. Tekstlæsere: Sara Gordan, tidl. leder af overbygningen på Biskops-Arnö, Lars Skinnebach, lærer på Forfatterskolen i København og Tomas Espedal, forfatter
18.00 Middag
20.00 – 22.00 Oplæsning med Caroline Bergvall, Tomas Espedal, Lars Skinnebach, og Øyvind Rimbereid, lærer på Skrivekunstakademiet

Onsdag:
09.00 Eldrid Lunden, tidl. leder af Forfatterstudiet i Bø, keynoteforedrag 45 min.
10.30 Per Aage Brandt, tidl. lærer på Forfatterskolen i København, paper 20 min.
11.15 Gunnar D Hansson, professor på Litterär Gestaltning i Göteborg, paper 20 min.
12.00 Frokost
14.00 Afslutningspanel. Moderator: Christian Dorph. Paneldeltagere: Jeppe Brixvold, lærer på Forfatterskolen i København, Øivind Rimbereid, Skrivekunstakademiet, Eldrid Lunden, Ingmar Lemhagen
16.45 – 17.00 Afslutning ved Christian Dorph, Testrup Højskole

*

Om Forfatterskole – et nordisk seminar

Ingen skole er en skole uden en idé. Hver skole bærer på en arv, en måde at gøre tingene på, nogle mere eller mindre formulerede og/eller bevidste forudsætninger og forestillinger, som disse måder at gøre tingene hviler på.

Forfatterskole – et seminar
vil på nordisk plan afdække de forskellige skoler og kursers paradigmer, undervisningsstrategier og udpege nye muligheder for de deltagende undervisere.

Forfatterskole – et seminar
er vokset ud af vores store interesse for, hvilken Forfatterskole vi vil have i det 21. århundrede.

Forfatterskole - et seminar
vil munde ud i en publikation, der vil indeholde tekster om skriveundervisning ved de deltagende aktører.

Projektet er støttet af Nordisk Kulturfond og Kulturkontakt Nord.

*

Seminaret er åbent for et begrænset publikum. Hold øje med tilmelding til seminaret på Testrup Højskoles hjemmeside.

fredag den 14. oktober 2011

Her har jeg nedskrevet samtlige ord med kønsmarkør hørt i radioen i tilfældige (dvs. når ungerne sov!) intervaller af 15-20 minutter


Min kone, Elin, udstillede for et halvt års tid siden projektet Feministisk bøsseævl på Kvindemuseet i Aarhus og på KVINFO i Kbh. (se andetsteds her på bloggen). En uges Politiken Kultur var blevet udsat for farvelægning, blå tusch overstregede/tydeliggjorde mandlig repræsentation i avisen, rød tusch overstregede/tydeliggjorde kvindelig repræsentation. Ikke overraskende var mænd markant oftere repræsenteret i Politiken Kultur.
Elin har arbejdet videre på samme måde med farvelægning af Dagbladet Information, og lige nu – op til et forestående foredrag i Kbh. – er hun i gang med at aflytte kønnenes repræsentationer i radioen.
Vi har lige været et par dage hos mine forældre i sommerhus på Jegindø i Limfjorden, og på vej derop i onsdags og i dag på vej tilbage agerede jeg sekretær på det aflytningsprojekt (Elin førte motorkøretøj, hun kunne ikke selv skrive ned). Her har jeg nedskrevet samtlige ord med kønsmarkør hørt i radioen i tilfældige (dvs. når ungerne sov!) intervaller af 15-20 minutter. Der må være forbehold for stavefejl og små smuttere eller fejlaflytninger. Tydeligt er det, at mænd fylder en masse i disse tre intervaller, helt vildt meget faktisk, kvinder er nærmest fraværende. Jeg har en fornemmelse af, at det er sådan – at disse klip viser en tendens, men tre klip kan selvfølgelig ikke åbenbare sandheder. Nogle gange må der være en mere ligelig kønsrepræsentation, tænker jeg.
Den oplistede form giver i øvrigt aflytningsprojektet en mærkelig poetisk dimension – man får lyst til at læse listerne som digte, eller jeg gør i hvert fald, jeg får lyst til at læse listerne op, fremføre dem. Der er gentagelsesfigurer og variationer, som virker rytmiske, musikalske – ja, poetiske.
Here we go:


P1, Nyheder + Harddisken, 13.00-13.15, onsdag 12. oktober 2011

Mahmoud Khalil
FisFis
Han
Han
Han
Far
FisFis
Han
Michael Juul Eriksen
FisFis
Jørgen Steen Sørensen
Khaled Said
Khaled Said
Ham
Puk Damsgaard
Mahmoud Abbas
Anders N. Nielsen
Steve Jobs
Henrik Føns
Han
Niels Duedal
AP Møller Mærsk


P1, P1 Debat, 12.30-12.45, fredag 14. oktober 2011

Ham der
Kvinder
Vagn Bertelsen
Kvindelige
Christian Friis Bach
Christian Friis Bach
Christian Friis Bach
Christian Friis Bach
Vagn Bertelsen
Vagn Bertelsen
Christian
Christian
Christian Friis Bach
Vagn Bertelsen
Vagn Bertelsen
Christian
Ombudsmand
Christian Friis Bach
Christian Friis Bach
Vagn Bertelsen
Jan Falkendoft
Eva-Marie Møller
Mette Højbjerg
Per Juul Carlsen
Fisse
Fisse
Nicolaj Kopernikus
Anders W. Bertelsen
Troels Lyby
Ludwig Wittgenstein
Kvinde
Emiren
Mændene
Kvinderne


P3, P3Nyheder + Smag på P3, 13.00-13.20, fredag 14. oktober 2011

Andreas Hald
Mand
Manden
Formand
Hans Erik Møller
Manden
Hans Erik Møller
Carl Christian Ebbesen
Sigge Winther Nielsen
Han
Redningsmandskab
Nicholas Kawamura
Nicholas Kawamura
Delilah
Chris Brown
Han
Bad ass dude
Nicholas Kawamura
Beyonce
Boy
Mads
Bror
Ham
Han
Ham
Han
Han
Lillebror

torsdag den 22. september 2011

Stig Larsson in da house!

Anders Abildgaards oversættelse af Natta de mina har ramt min postkasse. Happiness!

tirsdag den 13. september 2011

John Maus +1

John Maus



Den hysteriske krops ejakulationer

lørdag den 3. september 2011

"PS: Postkortet er hjemmelavet"

Dennis sendte mig dette postkort forleden, og hvor blev jeg glad! Jeg får aldrig postkort længere. Og så var postkortet oven i købet hjemmelavet, det understregede D i ps. Billedet er vist fra Anblik/Ildfisken-turen til Bornholm for et par år siden. Gitteret bagved mig ligner Dennis' haveindgening hjemme i Lille Madsegade. Dennis, der er snart post på vej din vej. Tak for kortet (-:

tirsdag den 30. august 2011

tirsdag den 23. august 2011

Nasty januartematikker!


Januars Tag og Læs!-brochure er kommet fra tryk, og nu er det er også muligt at melde sig til seminaret via Testrups Højskoles hjemmeside her. Ring til højskolens kontor: 86290355, hvis du vil have tilsendt brochuren. Få brochuren med for det filosofiske seminar om krig og tænkning, det er et spændende program, de afvikler i ugen efter Tag og læs! Der er klækkelig rabat for studerende på begge kurser - et seminar koster kun 1800, det er billigt!

Her er litteraturseminarets indhold:

Tag og læs! – Vrede og anfægtede stemmer i litteraturen
8. – 14. januar 2012

Litteraturseminar på Testrup Højskole i samarbejde med Dagbladet Information

Når man læser en bog, lytter man til en stemme og opfatter et temperament, en stemning, følelser, et humør. Stemmerne i litteraturen er legio. De kan bevæge sig på grænsen til tavshed som hos Beckett eller Mallarmé, de kan være hårdkogte eller underspillede som hos Cormac McCarthy eller Raymond Carver, de kan være flimrende og associerende, Proust og Virginia Woolf til eksempel, og de kan være aristokratisk nedkølede som hos Ernst Jünger og T.S. Eliot.
Og så er der de meget vrede stemmer. De stemmer, der bliver ved med at udfordre, stemmer, der raser og skælder ud på verden, hudfletter, spidder, håner. Céline kunne man nævne, og de vrede østrigere, Elfriede Jelinek og Thomas Bernhard. August Strindberg, som gik i spåner i Paris og skrev en bog om det. Eller Imre Kertész, som kun kunne vende livet ryggen efter oplevelserne i Auschwitz.
Det er store, kraftfulde stemmer i verdenslitteraturen!
Hvad med den danske litteratur? Er der vrede og temperament der? Eller er vi for pæne og gemytlige til rigtig at kunne se os gale på nogen eller noget?
Hos Klaus Høeck finder man en politisk indignation, en politisk vrede. Det samme i en anden form hos Ursula Andkjær Olsen. Peter Laugesen har været vred og anfægtet i årevis. Knud Romer har raset og udgydt tårer i den selvbiografiske roman, Den som blinker er bange for døden. Og i Lars Skinnebachs digte er der en agitatorisk skinger stemme, der aflyser inderligheden og blæser til kamp mod global opvarmning fra det smallest mulige udgangspunkt.
Dette års Tag og læs! skal handle om vred og anfægtet litteratur, om vrede stemmer. Hvad går vreden og anfægtelsen ud på? Hvordan kommer den til udtryk? Er det blindt raseri, stort ståhej for ingenting, eller kan der være udsoning og katarsis i udgydelserne? Kan vreden være en genvej til ømhed og kærlighed?
Kan den være politisk opbyggelig?
Kan den forandre verden?
På Tag og læs! skal vi også, som vi plejer, forholde os til bogåret (2011), og kurset afsluttes med uddelingen af Montanas Litteraturpris på kr. 100.000.

Montanas Litteraturpris
Montanas Litteraturpris gives hvert år til et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen er sponsoreret af Montana Møbler A/S og er på 100.000 kroner. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger og biografier.

Arrangørerne nominerer i fællesskab løbende i efteråret seks værker fra 2011. De nominerede værker præsenteres i Dagbladet Information. Et panel bestående af forfattere og kritikere udpeger prisvinderen, og prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med seminaret Tag og læs! på Testrup Højskole.

Kursusledere
Mads Eslund, forfatter og højskolelærer
Christian Dorph, forfatter og højskolelærer

*

Program
Søndag den 8. januar
Aften: Velkomst ved kursuslederne
Derefter indlæg ved Lars Bukdahl: Nedslag i bogåret 2011

Mandag den 9. januar
Formiddag: Søren R. Fauth, Østrigs vrede enfant terrible, Thomas Bernhard
Eftermiddag: Ursula Andkjær Olsen, Stemmen – det billige skidt
Aften: Sangtime

Tirsdag den 10. januar
Formiddag: Tue Andersen Nexø, At pynte sig med falske tanker, at svælge i det. Vred humor i litteraturen
Eftermiddag: Kritikerpanel om tre Montanapris-nominerede ved Erik Skyum-Nielsen, Kamilla Löfström og Tue Andersen Nexø
Aften: Oplæsning ved Kirsten Hammann, Helle Helle og Niels Frank

Onsdag den 11. januar
Formiddag: Lilian Munk Rösing, Vredens litterære kvaliteter
Eftermiddag: Claus Carstensen, Untitled Room for Zoe (Slide Return)
Aften: Koncert – TBA

Torsdag den 12. januar
Formiddag: Per Stounbjerg, Dette er en forfærdelig bog! Raseri og ubehageligheder i Strindbergs En dåres forsvarstale
Eftermiddag: Kritikerpanel om tre af de Montanapris-nominerede ved Lilian Munk Rösing, Thomas Thurah og Lars Bukdahl
Aften: Oplæsning ved Jens Smærup Sørensen og Peter Laugesen

Fredag den 13. januar
Formiddag: Kritikersalon ved René Jean Jensen og Elisabeth Friis. Om og med Olga Ravn og Lars Skinnebach
Eftermiddag: Replik ved Knud Romer
Derefter afstemning om publikumsprisen og uddeling af Montanas Litteraturpris
Aften: Festmiddag og fest

Lørdag den 14. januar
Afrejse

søndag den 21. august 2011

Forever Young (Alphaville)

Forever Young

Faldt lige over den her på Little Strokes, gammelt blogindlæg her.

Elin Grinaker & Mads Eslund, 13/7 2010

Kim-not-only-a-super-hot-sexy-babe-but-also-a-superwoman-juggling-on-different-and-diverse-business-activities
(takes Gisele-the-diversity-that-she-offers-is-amazing-and-that’s-good-for-everybody-she-has-different-esthetic-traits-she-is-modern-beautiful-and-just-like-any-good-actress-can-play-big-roles’ hand and confesses): I’m not going to lie, I woke up this morning feeling a little old. It’s my last year in my twenties.

Gisele-the-diversity-that-she-offers-is-amazing-and-that’s-good-for-everybody-she-has-different-esthetic-traits-she-is-modern-beautiful-and-just-like-any-good-actress-can-play-big-roles (holding Kim-not-only-a-super-hot-sexy-babe-but-also-a-superwoman-juggling-on-different-and-diverse-business-activities’ hand, folding hands with Britney-at-the-moment-she´s-racking-up-as-much-family-time-as-she-can): I definitely feel that I had more men hitting on me in the past. When I was younger, maybe 15 or 16, for sure. Maybe I am not as good looking, I don’t know? Maybe my age has started showing? I take off my sunglasses, and I’m 25.

Britney-at-the-moment-she´s-racking-up-as-much-family-time-as-she-can
(still playing with Gisele-the-diversity-that-she-offers-is-amazing-and-that’s-good-for-everybody-she-has-different-esthetic-traits-she-is-modern-beautiful-and-just-like-any-good-actress-can-play-big-roles’ fingers, laying her head on Hugh-the-49-year-old-actor-who-has-had-a-string-of-beautiful-girlfriends’ right shoulder): I feel like an old person now. I do! I go to bed at, like, 9:30 every night, and I don’t go out or anything.

Hugh-the-49-year-old-actor-who-has-had-a-string-of-beautiful-girlfriends
(still with Britney-at-the-moment-she´s-racking-up-as-much-family-time-as-she-can’s head on his shoulders, puts his arm around Kim-not-only-a-super-hot-sexy-babe-but-also-a-superwoman-juggling-on-different-and-diverse-business-activities’ waist, thus closing the circle): I’ve actually started to do Pilates to try and keep me young. I go to a place in London where there are all these attractive young girls and just the one sad, hungover old man, who is me. I don’t know if it’s working. I saw a picture of myself in a newspaper the other day and the caption said I looked every one of my 49 years and “very tired and portly”. Portly! I was crushed. 50 is not a very good number, is it? I think we all have a bit of age terror in us. To be honest, I don’t really feel all that old in myself – I actually feel rather young and sprightly – but then I see a picture of myself and think, “Christ, who is that old man?”

fredag den 19. august 2011

Til minde om mine følelser

Frank O'Hara: "Til minde om mine følelser" udkom i går på Basilisk, bogen er oversat af Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard.


Les Étiquettes Jaunes

Jeg samlede et blad
op fra fortovet i dag
Det virker barnligt.

Blad! Du er så stort!
Hvordan kan du skifte
farve, og så bare falde!

Som om der ikke var noget
der hed hæderlighed!

Du er alt for rolig
til at svare mig. Jeg er alt for
skræmt til at insistere.

Blad! vær ikke neurotisk
som den lille kamæleon.

Nordiske skrivekurser og forfatteruddannelser ifølge Dorph

"Christian Dorph, forfatter, højskolelærer og uddannet på Forfatterskolen fra 1988-90, har i maj og juni rejst rundt og besøgt forfatterskoler og skrivekurser i Norden i forbindelse med et projekt, der går ud på at indsamle viden og erfaringer fra de tre skandinaviske landes forfatteruddannelser.

Information bringer i den forbindelse en artikelserie om skriveundervisning i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark.
Dette er den anden artikel i serien. Den første blev bragt 12. august.

I januar 2012 vil der blive afholdt en nordisk konference om emnet på Testrup Højskole. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Forfatterskolen i København og Pablo Llambías, Testrup Højskoles skrivelinje samt litteraturforskeren Elisabeth Friis."

tirsdag den 16. august 2011

Information Weekend: To køn - hvad er forskellen?

Henrik Høgh-Olesen skulle have sit professorat annulleret. Stik ham en inhalator, så han ikke går til af åndenød over svensk formynderi. Information sætter fokus på fremstillinger af kønsstereotyper i magasiner bl.a. her

Niels Egelund får også annulleret sit professorat for den her: "Der er nogle træk, der har en evolutionsmæssig baggrund og er udviklet igennem flere hundrede års udviklingshistorie, hvor der igennem historien har været brug for, at drengene var udfarende, mens kvinderne var mere sociale." Fra denne artikel i Information.

I samme avis: Kan man skabe et kønsneutralt barn?

På min Facebookside er der nogle kommentarer. Jeg siger bl.a.: "Carolina, jeg synes ikke svenskerne er vilde moralister. Tværtimod synes jeg, at man i Sverige tager kønsdiskussionen alvorligt. Og man prøver, at gøre noget ved ligestillingsspørgsmål, i DK har man svært ved at anerkende, at der ikke er ligestilling. Jeg tror også på, at staten må lave retningslinjer. Til prostitutionsspørgsmålet: Forbyd prostitution, forbyd menneskehandel. Jeg synes, det er skammeligt, at det - såvidt jeg ved - ikke er kriminelt at købe sig til sex i DK. Jeg synes, det er spændende at snakke om køn som sociale konstruktioner og kedeligt (læs religiøst nærmest) at tale om køn som biologi - jeg tror på, at køn er noget, vi skaber mere end noget, vi er. De biologiske sandheder, vi hylder, viser sig nogle gange/ofte at være antagelser påvirket af historie og kultur. Jeg tror på og ønsker, at vi må civilisere os ud af biologien, hvis den viser sig at være så enten-eller-stiv, som deterministerne vil have."

mandag den 15. august 2011

Knausgård om tragedien i Norge oplevet fra Testrup (bl.a.)

Fra testrup.dk: "Medens tragedien i Norge fandt sted var forfatteren Karl Ove Knausgaard på Testrup Højskole. Hør hans bevægende beretning, efterhånden som han erfarer tragediens omfang. Indslaget er hentet fra Sveriges Radio"

Sommar i P1 med Karl Ove Knausgård

"– Jag hade tänkt att det skulle handla om något lätt och till intet förpliktigande. Men då jag satt mig för att skriva manus hände det förfärliga i Norge och allt annat kändes plötsligt meningslöst. Därför kommer jag att prata om detta. Vad betyder det att vara norsk? Vad vill det säga att höra hemma någonstans? Och vad vill det säga att inte göra det?"

Bizart nok handlede Testrupkurset Tag og skriv, som Knausgård holdt foredrag på, om hjemstavn.

mandag den 8. august 2011

Bök banaliseret

Artiklen er så tilfreds med (havne)stemning a la Aftenshowet. Kunsten (Christian Böks oplæsning) på kajkanten udstilles som et skørt, skørt og pudseløjerligt show for en tosset gruppe kendere. Scenen, som den udfoldes i artiklen, er så fundet på, digtet frem, karikeret (på en klodset, pseudolitterær måde: Nettobådene (går jeg ud fra) fx, der beskrives som små blikspande - et ret upræcist, dårligt billede). Hvorfor? Journalisten er nedladende over for emnet og folk, der er dukket op til arrangementet, men han må også forestille sig en dum læser - hvem skriver han til? Hvem vil interesse sig for og begynde at læse Bök, når han skildres som en freak, en bizar klovn eller det, der er værre:

"Hans danske menighed er samlet i aften.

»Han er en af verdens dygtigste konceptkunstnere,« messes der forventningsfuldt.

Han ligner en terminator med et gummiansigt usmidig krop, stive skridt, et stramt bælte i de stonewashede jeans. Kæbepartiet ser først ud, som var det hugget i granit men så bliver det til gelé, når lyrikken tager fat. Svedpletterne bliver større under den lilla skjorte.

Vi sidder udenfor restaurant Custom House i Havnegade med udsigt til inderhavnen og Nordatlantisk Brygge. Det hundredårige pakhus gløder i aftensolen. De blå blikspande fra kanalrundfarten sejler forbi os, og gæsterne kigger undrende op."

Sjovt nok er journalisten ikke en del af oplæsningspublikum, som omtales med den afstandstagende sætning "hans danske menighed er samlet i aften", og afstanden bevidnes eller understreges efterfølgende med/ved den passive (men stadig meget ladede) konstatering "messes der forventningsfyldt".
Til gengæld er journalisten uproblematisk en del af det "vi", som sidder udenfor (uden for!) Custom House - det vi, som (tænker man jo) er kommet for at høre Bök, men som nu mere væsentligt for journalisten sidder i en idyllisk optegnet bykulisse. Det vi er et stærkt, dejligt, tilfredst vi, for det genkender "vores" by, som vi kan lide at se den. Oplæsningen skildres som en bizar, fremmedartet gestus, et ret beset fjollet - sødt måske, men fjollet ("»Er det ikke lidt megalomanisk?«, hvisker en tilskuer" om "en af verdens dygtigste konceptkunstnere") - indslag i vores allesammens københavnske sommervirkelighed.

"Feministisk bøsseævl" - baggrundstekst og et par billeder





Billederne er fra Elins udstilling på KVINFOs bibliotek i sidste halvdel af marts. I første halvdel af marts udstillede hun projektet på Kvindemuseet i Århus. Jeg har tidligere blogget om projektet her og her. Her skrev Politiken om udstillingen på KVINFO. Og her gengives nogle af overvejelserne bag projektet i en tekst, som kunne læses på udstillingerne i Århus og København:


Feministisk bøsseævl
– et projekt om kønnenes repræsentation i medierne.

I lang tid har jeg haft fornemmelsen af, at der er en skævhed i kønnenes repræsentation i medierne, og jeg har mig sat mig for at se, om denne skævhed kunne visualiseres. Jeg har ved hjælp af blå og pink tusch farvelagt og fremhævet den skæve kønsrepræsentation i Politiken Kultur i en tilfældig uge valgt af en medarbejder på Politikens abonnementsservice. Kultursektionen er valgt af mig, fordi det er den, jeg oftest læser. I projektet kan man se alle siderne i en hel uges Kultur. Titlen på mit projekt, udbruddet eller sloganet Feministisk bøsseævl, tog Politiken selvironisk på sig i en reklamekampagne fra 2005.

For at undgå at træffe subjektive valg, har jeg nogle regler, jeg skal forholde mig til, når jeg farvelægger:

1. Sætninger, hvor der kun er mænd repræsenteret, farvelægges blå. Sætninger, hvor der kun er kvinder repræsenteret, farvelægges pink. Dette gælder også ord som ”datterselskab”, ”vismand”, ”formand”, ”jordemoder” osv.
2. Sætninger med ord, hvor man ved, hvilket køn vedkommende har, f.eks. ”statsministeren”, farvelægges blå, hvis det er en mand, pink, hvis der en kvinde.
3. I sætninger, hvor begge køn er repræsenteret, farvelægges kun det kønnede ord (hun, han, sygeplejersken, Berit, Lars osv.).
4. Citater farvelægges i den farve, som henviser til den, som udtaler ordene. Hvis der findes et ord i citat, som henviser til et andet køn end det, den citerede har, farvelægges alene dette ord i den farve køn, det ”tilhører”.
5. Titler, i hvilke der forekommer kønnede ord, farvelægges, men kun titlen, ikke hele sætningen, som den står i. (Filmtitler, bogtitler osv.).
6. Kønsneutrale titler, som henviser til en i teksten tidligere nævnt person, er farvet i den farve, som repræsenterer det køn, vedkommende har. F.eks. hvis der står David Lynch i en sætning, og han derefter benævnes som ”instruktøren”/”skaberen af værket”, vil sætningen også farvelægges.

Farvelægningen vil, når alle sider sættes sammen i en udstilling, visuelt fremhæve kønsrepræsentationen som et stort farvet kort, men man kan som betragter også vælge at zoome ind og læse, hvad der står i de pink og blå felter, for at se hvordan kønnene er repræsenteret.

Skæve repræsentationer af køn
I Politikens kultursektion mandag 10. januar – søndag 16. januar 2011 er der tilsammen 110 sider. 79 af disse sider er overvejende blå, 21 sider er så godt som ligeligt fordelt i farverne, og 10 sider er overvejende pink.

Artikler og sider, som er overvejende pink (her 8 ud af de 10):
Tirsdag den 11. januar: Analyse om familievold.
Onsdag den 12. januar: Forside om operasanger. Godt plettet til med blå.
Torsdag den 13. januar: Leder om, hvordan kvinder i Mellemøsten blogger om sexchikane for at presse myndighederne til at få øjnene op for dette problem.
Torsdag den 13. januar: Debatindlæg om forholdene for de fødende på danske hospitaler.
Fredag den 14. januar: Interview med projektchef Lisbeth Østrup fra Teknik- og Miljøforvaltningen angående sagen om Israels Plads.
Fredag den 14. januar: Artikel om mode, chefsredaktørskifte i det franske Vouge.
Lørdag den 15. januar: Reportage fra pornoindustriens Oscar.
Lørdag den 15. januar: Interview med Anna Calvi. (Et studie i, hvorledes man skriver om kvindelige musikere).

Calvi og Cronhammar – to eksempler på, hvordan kønnene repræsenteres
Lørdag den 15. januar: Interview med musikeren Anna Calvi under overskriften ”Når hun synger, er hun frygtløs”. En overskrift, som hentyder til en kvinde, der ellers er noget skrøbelig. Calvi har spillet guitar i 20 år af sine 28 år – skal man snakke om hendes evner som guitarist? Ville man gjort det hos en mandlig musiker? Og interviewet fortsætter med: ”Anna Calvi lyder som en mus, når man interviewer hende. Men på scenen opfører hun sit indre drama som original rockmusik.” (…) ”At hun som 17-årig besluttede sig for at overvinde sin blufærdighed og i løbet af de næste år arbejdede 5-6 timer om i dagen for at træde i karakter som sanger. Og at den store stemme langsomt voksede frem i hendes bryst.” (…) ”Stemmen i røret lyder mere, som om den kunne tilhøre en meget genert, lille engelsk pigemus på ca 14 år.” (…) ”… med den stædighed og knejsende stolte nakke, som Anna Calvi og hendes musik udtrykker.” (…) ”En stille, stædig pige.” (…) ”Guitaren er stadig hendes instrument i trioen, hvor Mally Marpaz spiller harmonium, og Daniel Maiden-Wood slår på trommer. En usædvanlig kombination, der stiller store krav til Anna Calvis evner som guitarist.” (…) ”… da den ukendte unge engelske sangerinde Anna Calvi med dukkeansigt, dramatisk rød mund og håret stramt tilbage tryllebandt salen …”

Søndag den 16. januar: Portrætinterview med Ingvar Cronhammar. I modsætning til interviewet med Anna Calvi, som i stor grad handler om, hvor meget hun har arbejdet for at blive en god musiker, handler dette interview om, hvor intuitivt og tilfældigt Cronhammar arbejder. At han faktisk ikke helt gider, men at tingene bare kommer til ham af sig selv: ”Det sker gerne, når han cruiser i sin store firhjulstrækker med en røvfuld country & western på anlægget og pludselig kan mærke, at nu skal han slukke for musikken, så kun det monotone støj fra hjulene og vinden kan høres. ”Woo-woo-woo” hvisker han. ”Så kommer det. Og altid bagfra”, griner han.” (…) ”Du kan spørge om hvad som helst, men jeg har ikke ret mange svar på noget som helst. For jeg aner dybest set ikke, hvad jeg laver.” (…) ”Nogle af mine ting kan jeg stå ovenfor og tænke: Hvad i helvede er det her? Og hvor kommer det fra? Men det er de billeder der interesserer mig. Specielt fordi jeg ikke fatter en skid af, hvad jeg har gang i.” (…) ”Med den tætte manke, øjenbrynenes små horn og det lange brus af et skæg, der først ender, hvor mavens runding begynder. Som en vildmand, der er trådt lige ud af rigsvåbnet. Sådan staver man til mandfolk. I kød og blod.”

I portrætter af kvinder, er der tit mænd med i beskrivelsen af hende for at beskrive hendes virke og placere hende i en kunstsammenhæng. I tilsvarende tekster om mænd, virker det, som om de forklarer sig selv, og hvis der optræder kvinder i teksten, er det som oftest kvindeskikkelserne kone og mor. Også i dette interview:
”Han rejser sig og forsvinder over i huset efter vafler. Mens han er væk, dukker hans kone selvfølgelig op. Mild og smilende. Med æbleskiver.” Og så går hun igen.

Interessant at se, hvordan den kvindelige kunstner beskrives ud fra, hvordan hun har arbejdet hårdt for at blive dygtig, og hvordan den mandlige kunstner er et naturtalent, han har ikke dygtiggjort sig. Hvis man havde vendt de to historier om, ville man da tænkte, at en mandlig musiker, som skulle bruge så meget tid på at lære sig at synge og spille guitar, var lidt talentløs? Og at en kvindelig kunstner med den indstilling, som Cronhammar har, måske er lige lovlig ignorant i forhold til sit arbejde?

Et par andre generelle ting
I filmomtaler er der, næsten uden undtagelse, nævnt to mandlige og en kvindelig skuespiller. Instruktøren er, næsten uden undtagelse, mand.

En daglig kulturside, som går igen som meget blå, er Navne. Det er et markant flertal af mænd, der fremhæves på fødselsdage og lignende. Og Navne fremhæver jo folk, som man anser for at være vigtige.
Tit på navnesiderne har fødselaren kun én forælder: ”datter af en kobbersmed”, ”officerdatteren”, ”bankdirektørens søn”.

De Stijl på Ubuweb


Via Kristoffer Ørums Theory of everything ser jeg, at alle numre af Theo van Doesburgs magasin De Stijl er lagt ud på Ubuweb. Me gusta!

tirsdag den 2. august 2011

torsdag den 14. juli 2011

Næste uge: Tag og skriv!

Tag og skriv
Herfra min verden går
- Om hjemstavn og bekendelse i den ny litteratur
17. til 23. juli 2011

Selvbiografiske romaner som Karl Ove Knausgårds Min Kamp og Knud Romers Den som blinker er bange for døden får enorm såvel negativ som positiv opmærksomhed: familiemedlemmer og gamle naboer farer i blækhuset og truer med sagsanlæg, mens anmelderne slår ud med hænderne og taler om store litterære kvaliteter, og læsere, der før vrængede på næsen af bekendelseslitteratur, æder bøgerne råt. Er det fjernsynets spam af reality-show i forskellige afskygninger fra Sporløs, til Unge mødre, Robinson og Bubbers verden med videre, der har gjort grænsen mellem fiktion og virkelighed usynlig og sat sig som en virus i litteraturen? Eller er det tidens Muhammedtegning-retorik og krav på ytringsfrihed, der giver alle lov til at krænge sig selv ud og udstille forældre, søskende, fætre og naboer fra Oslo til Nakskov? En ting er sikker: Per Højholts statement om, at man ikke må gnave af hovedstolen, gælder ikke længere. Værsgo at spis!

Tag og skriv! – litteraturens Roskilde Festival – er igen i år et overflødighedshorn af skriveværksteder, foredrag, koncerter og fester!

Foredrag og koncerter
Karl Ove Knausgård (N), Min kamp
Mette Moestrup, Fuck nationalromatik m.m.
Hans Otto Jørgensen, Det er den dybe skepsis, der skaber en stil
Lars Bukdahl, Født i Kastrup Lufthavn. Besyngelser og forhånelser af fædreland og hjemstavn i dansk poesi og rap
Peter Laugesen, T.S. Høeg, Tóroddur Poulsen, og Palle Hjort

Værksteder
Fiktion, skriveværksted, ved forfatterne Naja Marie Aidt, Helle Helle, Pia Juul, Hans Otto Jørgensen, Line Knutzon, Christian Dorph og Mads Eslund
Hjemstavn, bekendelse og performance, skriveværksted ved Lars Bukdahl
Manuskriptvejledning ved Mette Moestrup og Kristian Bang Foss
Essayistik, skriveværksted ved Klaus Lynggaard
Selvbiografi, skriveværksted, ved Jens Larsen

fredag den 1. juli 2011

Tag og læs! 2012

Tag og læs! – Vrede og anfægtede stemmer i litteraturen
8. – 14. januar 2012

Litteraturseminar på Testrup Højskole i samarbejde med Dagbladet Information

Når man læser en bog, lytter man til en stemme og opfatter et temperament, en stemning, følelser, et humør. Stemmerne i litteraturen er legio. De kan bevæge sig på grænsen til tavshed som hos Beckett eller Mallarmé, de kan være hårdkogte eller underspillede som hos Cormac McCarthy eller Raymond Carver, de kan være flimrende og associerende, Proust og Virginia Woolf til eksempel, og de kan være aristokratisk nedkølede som hos Ernst Jünger og T.S. Eliot.
Og så er der de meget vrede stemmer. De stemmer, der bliver ved med at udfordre, stemmer, der raser og skælder ud på verden, hudfletter, spidder, håner. Céline kunne man nævne, og de vrede østrigere, Elfriede Jelinek og Thomas Bernhard. August Strindberg, som gik i spåner i Paris og skrev en bog om det. Eller Imre Kertész, som kun kunne vende livet ryggen efter oplevelserne i Auschwitz.
Det er store, kraftfulde stemmer i verdenslitteraturen!
Hvad med den danske litteratur? Er der vrede og temperament der? Eller er vi for pæne og gemytlige til rigtig at kunne se os gale på nogen eller noget?
Hos Klaus Høeck finder man en politisk indignation, en politisk vrede. Det samme i en anden form hos Ursula Andkjær Olsen. Peter Laugesen har været vred og anfægtet i årevis. Knud Romer har raset og udgydt tårer i den selvbiografiske roman, Den som blinker er bange for døden. Og i Lars Skinnebachs digte er der en agitatorisk skinger stemme, der aflyser inderligheden og blæser til kamp mod global opvarmning fra det smallest mulige udgangspunkt.
Dette års Tag og læs! skal handle om vred og anfægtet litteratur, om vrede stemmer. Hvad går vreden og anfægtelsen ud på? Hvordan kommer den til udtryk? Er det blindt raseri, stort ståhej for ingenting, eller kan der være udsoning og katarsis i udgydelserne? Kan vreden være en genvej til ømhed og kærlighed?
Kan den være politisk opbyggelig?
Kan den forandre verden?
På Tag og læs! skal vi også, som vi plejer, forholde os til bogåret (2011), og kurset afsluttes med uddelingen af Montanas Litteraturpris på kr. 100.000.

Montanas Litteraturpris
Montanas Litteraturpris gives hvert år til et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen er sponsoreret af Montana Møbler A/S og er på 100.000 kroner. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger og biografier.

Arrangørerne nominerer i fællesskab løbende i efteråret seks værker fra 2011. De nominerede værker præsenteres i Dagbladet Information. Et panel bestående af forfattere og kritikere udpeger prisvinderen, og prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med seminaret Tag og læs! på Testrup Højskole.

Kursusledere
Mads Eslund, forfatter og højskolelærer
Christian Dorph, forfatter og højskolelærer

*

Program
Søndag den 8. januar
Aften: Velkomst ved kursuslederne
Derefter indlæg ved Lars Bukdahl: Nedslag i bogåret 2011

Mandag den 9. januar
Formiddag: Søren R. Fauth, Østrigs vrede enfant terrible, Thomas Bernhard
Eftermiddag: Ursula Andkjær Olsen, Stemmen – det billige skidt
Aften: Sangtime

Tirsdag den 10. januar
Formiddag: Tue Andersen Nexø, At pynte sig med falske tanker, at svælge i det. Vred humor i litteraturen
Eftermiddag: Kritikerpanel om tre Montanapris-nominerede ved Erik Skyum-Nielsen, Kamilla Löfström og Tue Andersen Nexø
Aften: Oplæsning ved Kirsten Hammann, Helle Helle og Niels Frank

Onsdag den 11. januar
Formiddag: Lilian Munk Rösing, Vredens litterære kvaliteter
Eftermiddag: Claus Carstensen, Untitled Room for Zoe (Slide Return)
Aften: Koncert – TBA

Torsdag den 12. januar
Formiddag: Per Stounbjerg, Dette er en forfærdelig bog! Raseri og ubehageligheder i Strindbergs En dåres forsvarstale
Eftermiddag: Kritikerpanel om tre af de Montanapris-nominerede ved Lilian Munk Rösing, Thomas Thurah og Lars Bukdahl
Aften: Oplæsning ved Jens Smærup Sørensen og Peter Laugesen

Fredag den 13. januar
Formiddag: Kritikersalon ved René Jean Jensen og Elisabeth Friis. Om og med Olga Ravn og Lars Skinnebach
Eftermiddag: Replik ved Knud Romer
Derefter afstemning om publikumsprisen og uddeling af Montanas Litteraturpris
Aften: Festmiddag og fest

Lørdag den 14. januar
Afrejse

tirsdag den 21. juni 2011

Her nu

Vallset, Norge. Billedet er fra forleden aften. Lidt om lidt her

lørdag den 21. maj 2011

Okbo, lyserød, Etna


Min gode ven, Morten Okbo, skriver fra Giro d'Italia her og her, her og lidt her. Der er ham, der har taget billedet.

fredag den 20. maj 2011

Blogindlæg andetsteds + retur fra Berlin

Jeg har blogget på Testrupelev.dk et par gange i løbet af de seneste par uger, se her.
Og så har jeg været i Berlin med Testrup og var bl.a. vild med at se det her:



Jeg har ikke billeder af Castorfs opsætning af Die Maßnahme/Mauser og Laurie Anderson Delusion, begge på Volksbühne, begge vidunderlige begivenheder. Jeg har heller ikke billeder fra Cia Rinnes fine oplæsning og reception i Neukölln, heller ikke fra Troels Egerns ture i Kreuzberg eller udstillingen Compass i Martin-Gropius-Bau eller udflugterne til Treptower Park og Tempelhof, men det var en super tur.

onsdag den 27. april 2011

Statister søges

Hjælp nogle af mine tidligere elever på Skrivelinjen, Testrup, og mød op i morgen i Lulitta Invest som statister i deres film Mit blødende hjerte. De er cool, og Martin Larsen læser binære talkoder op, det er i sig selv smukt! Spread the word:

"Måske ved du det, måske ikke. I hvert fald er vi i gang med at lave en film.
"Mit blødende hjerte" hedder den, og den handler om en ung forfatterkrukkes kærlighedskvaler i det kreakulturelle København. Filmen er både en kærlighedserklæring og en bidende ironisk kommentar til det hipster-smarte miljø, spundet op over digter-spiren Jens' forsøg på, at vinde sin eks-kæreste tilbage.

Til det skal vi optage flere scener med en masse st...atister i, og derfor har vi brug for din hjælp!

Torsdag d. 28. april fra kl. 13-16 skal vi optage en oplæsning i en lejlighed, og vi vil gerne have jer til at komme og se interesserede og lyttende ud, da forfatteren Martin Larsen kommer og læser binære koder op!

Adressen er:
Valdemarsgade 26, 1.tv (Lolita Invest på dørklokken)
1665 København V

Skriv dit telefonnummer som kommentar hvis du kan komme, så kan vi ringe og bekræfte nemlig.

Vi giver nok en øl og et kram som tak for hjælpen. Og så bliver det skide sjovt!
Filmen er støttet af Filmværkstedet og vil blive vist et par gange i Cinemateket og forhåbentligt en masse andre steder.

Kh
Nils, Kristian og Alexander"

mandag den 25. april 2011

Lenin + camp = Weidekamp



O Borgmester Du har stålsat de lidendes vilje
Du har stålsat de barkede nævers vilje
Vi har forstået Borgmester at vor skæbne
Bærer navnet
Camp

- Endnu et uddrag fra Svend Johansens påskelangdigt Requiem fra digtsamlingen Tilstand (Gyldendal 1981). Lenin fra Sjostakovitsj' anden symfoni og camp-begrebet samles på en mærkelig, scary måde i Københavns daværende overborgmester Egon Weidekamp. Bystyret har lige rejst et monument for en hund i tigge sukker stilling og så istemmer koret (2,19 i Youtubelinket). Apropos ...

"Mens vi spiser vores kyllingelår"



Wir setzen und mit Tränen nieder
Og pakker vores madpakker ud
Und rufen dir im Grabe zu
Mens vi spiser vores kyllingelår
Ruhe sanfte! sanfte Ruh
Og samler benene sammen
Ruht ihr ausgesognen Glieder
Og lægger dem i containeren
Ruhet sanfte ruhet wohl

- Svend Johansen, fra påskedigtet Requiem, Tilstand (Gyldendal 1981)

lørdag den 23. april 2011

I stålstormen kommer i år, hurra!

Mens vi venter på den: Martin Johs. Møller filmede René Jean Jensens fantastiske pandelampeoplæsning af Jünger og Kharms til Piratoplæsning #2 den 29. marts 2008 (Sluk Lyset Dagen - derfor pandelampen - og Ernst Jüngers fødselsdag!)

fredag den 22. april 2011

"Fader Vor har du krudt og pistoler" - mere Svend Johansen og påske


(...)

Der ringer så mange klokker trindt om land
I disse forårsdage
Begravelsesklemten Langfredag
Opstandelseskimen Påskemorgen
Men i Allerslev ringer de klokker til ave
De høres fra Udby præstegård
Til hytten ved Roneklint

Svend Poulsen Gjønge vi skulle dig ave

Siig os Blomst hvad vilst du her
Bond-Blomst fra Landsbye-Have
Uden Duft og Pragt og Skiær

Svend Poulsen Gjønge vi skulle dig ave

Du står bundet til marterpælen
I springvandet på Vandkunsten
Fader Vor har du krudt og pistoler
Min Gud hvorfor har du forladt mig

(...)

- Svend Johansen, fra påskedigtet Requiem, Tilstand (Gyldendal 1981)

Endnu en påsketekst

"Eftersom vi befandt os i et land med en lidende befolkning, malaria, aids, sult, var det nærliggende en dag at tale om lidelse, jeg stejlede over den og rasede mod den: "Den er nedværdigende og krænkende" men Evangelista elskede lidelsen: "Den er ophøjende". "Nej, den kalder det værste frem i én, den ødelægger én", "Nej, nej, nej, den er herlig, den er frugtbar", råbte den gamle pige og svingede med fletningerne. Om aftenen gjaldt bønnen mig. Hun havde informeret sine folk."

- Christina Hesselholdt: Fra teksten Forår (En have uden ende, Rosinante 2005)

lørdag den 16. april 2011

"Grundtvigs linier står mig i hovedet / I disse forårsdage"

(...)

Det er forår nu
Og i den gamle nomenklatur
Hedder nu
Hvert blad og hver gren og stamme
Kun eet

Påskelilje

- Svend Johansen, fra slutningen af Requiem, Tilstand (Gyldendal 1981)

mandag den 11. april 2011

How Toy Ad Vocabulary Reinforces Gender Stereotypes

The Achilles Effect Word Cloud via Frank Martin (Facebook)

Wordle: Words Used to Advertise Boys' Toys
Wordle: Words Used in Advertising for Girls' Toys

"I’ve always wanted to do a “mash-up” of the words used in commercials for so-called boys’ toys. I did a little bit of this in my book, but now, thanks to Wordle, I can present my findings in graphic form. This is not an exhaustive record; it’s really just a starting point, but the results certainly are interesting.

A few caveats:

I focused on television commercials alone (not web videos or website toy descriptions).
The companies represented here are the big ones who can afford TV advertising. I looked most closely at the kinds of toys I have seen advertised during prime cartoon blocks on TV. (For example, Teletoon in Canada runs an Action Force block of shows in the after-school time slot and a Superfan Friday on Friday evenings.)
I included toys targeted to boys aged 6 to 8.
If a word was repeated multiple times in one commercial, I included it multiple times to show how heavily these words are used.
I hyphenated words that were meant to stay together, like “special forces” and “killer boots.”
For the record, my boys’ list included 658 words from 27 commercials from the following toy lines: Hot Wheels, Matchbox, Kung Zhu, Nerf, Transformers, Beyblades, and Bakugan.
By way of comparison, I also looked at girls’ toys. The girls’ list had 432 words from 32 commercials. Toy lines on this list include: Zhu Zhu Pets, Zhu Zhu Babies, Bratz Dolls, Barbie, Moxie Girls, Easy Bake Ovens, Monster High Dolls, My Little Pony, Littlest Pet Shop, Polly Pocket, and FURREAL Friends. (I have a full list of references for both list, with links, if anyone would like to see it.)

The results, while not at all surprising, put the gender bias in toy advertising in stark relief."

The Numbers Behind the Word Cloud

Det ER sgu en fladskærm!

torsdag den 17. marts 2011

"Ved dommen er Gyldendal og Helge Bille Nielsen blevet frifundet."

Pressemeddelelse fra Østre Landsret:

"Frifindelse af forfatter og forlag i sag om romanen Suverænen

17-03-2011

1.afd., j.nr. B-1706-09.

Østre Landsrets 1. afdeling har i dag, den 17. marts 2011, afsagt dom i en sag anlagt af Thomas Skade-Rasmussen Strøbech mod forlaget Gyldendal og Helge Bille Nielsen.

Ved dommen er Gyldendal og Helge Bille Nielsen blevet frifundet.

Sagen drejer sig navnlig om, hvorvidt Gyldendal og Helge Bille Nielsen i bogen Suverænen uberettiget har anvendt og offentliggjort oplysninger om Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs private forhold.

Sagens juridiske spørgsmål har navnlig drejet sig om en afvejning af bestemmelsen i EMRK (Den europæiske menneskerettigheds konvention) artikel 8 om retten til respekt for privatliv og familieliv, som Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har påberåbt sig, over for bestemmelsen i EMRK artikel 10 om retten til ytringsfrihed, som Gyldendal og Helge Bille Nielsen har påberåbt sig.

Efter bevisførelsen har landsretten fundet, at Suverænen ikke er et dokumentarisk værk, men at hele bogen, herunder også de første 27 sider, er fiktion.

Da Helge Bille Nielsen imidlertid har forklaret, at fiktionen tager afsæt i reelt eksisterende personer og ting, og da der på en række konkret angivne punkter utvivlsomt er sammenfald mellem forhold vedrørende sagsøgeren, Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, og bogens person med navnet Thomas Skade-Rasmussen Strøbech, har landsretten fundet, at der - uanset at hele værket er fiktion - må tages stilling til, om bestemmelsen i EMRK artikel 8, fører til, at grænsen for den kunstneriske ytringsfrihed er overskredet.

Ved afvejning af Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs interesse i at beskytte oplysninger af rent privat karakter over for hensynet til den kunstneriske ytringsfrihed har landsretten på den ene side lagt vægt på, at Suverænen i det hele er fiktion, og at værket er et kunstnerisk udtryk for deltagelse i en debat af samfundsmæssig interesse og på den anden side, at de oplysninger, som Thomas Skade-Rasmussen Strøbech ønsker beskyttet, enten er af mindre følsom karakter, eller allerede er offentligt kendt. Landsretten har på denne baggrund fundet, at hensynet til den kunstneriske ytringsfrihed vejer tungere end hensynet til Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs ønske om at beskytte oplysninger af privat karakter.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har derfor ikke fået medhold i, at Gyldendal og Helge Bille Nielsen uberettiget har anvendt og offentliggjort oplysninger om Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs private forhold i Suverænen.

Thomas Skade-Rasmussen Strøbech har endvidere under henvisning til andre regler end EMRK artikel 8 gjort gældende, at hans rettigheder er blevet krænket, og at han er berettiget til en økonomisk godtgørelse.

Om disse øvrige forhold bemærkes, at landsretten har fundet, at der heller ikke efter navneloven, markedsføringsloven, erstatningsansvarsloven eller almindelige retsgrundsætninger er grundlag for at statuere, at Gyldendal og Helge Bille Nielsen har krænket Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs rettigheder, ligesom landsretten heller ikke har fundet, at der ved gengivelsen af nærmere omhandlede tekststykker i Suverænen er sket en krænkelse af Thomas Skade-Rasmussen Strøbechs ophavsret.

Under sagen har Thomas Skade-Rasmussen Strøbech endvidere gjort gældende, at han i Suverænen er taget til indtægt for anvendelse af racistiske ytringer og sympatitilkendegivelser over for medlemmer af en tysk terrororganisation, og at dette udgør en retsstridig krænkelse af hans person. Landsretten bemærker herom, at de udtalelser, som Thomas Skade-Rasmussen Strøbech her har henvist til, utvivlsomt er tillagt en fiktiv person. Udtalelserne findes derfor ikke at krænke Thomas Skade-Rasmussen Strøbech.

Gyldendal og Helge Bille Nielsen er således begge frifundet i det hele.

Der henvises til 1.afd., j.nr. B-1706-09."

mandag den 14. marts 2011

"Feministisk bøsseævl" videre til KVINFO i denne uge

Elin Amundsen Grinakers udstilling Feministisk bøsseævl er taget ned på Kvindemuseet i Århus og er på vej videre til KVINFO i København:

"Jeg udstiller mit avisprojekt fra 16. - 29.marts på KVINFO. Udstillingen hedder Feministisk bøsseævl med en hilsen til Politikens selvironiske reklamekampagne fra 2005. Med blå og pink tusch har jeg fremhævet skæve repræsentationer af køn i Politiken Kultur i en tilfældig valgt uge i januar 2011. Blå farve viser repræsentation af mænd, pink viser repræsentation af kvinder. Farvelægningen af Politiken Kultur fra mandag 10. januar til søndag 16. januar 2011 - i alt 110 sider - viser, at 79 af disse sider er overvejende blå, 21 sider er så godt som ligeligt fordelt i farverne, og 10 sider er overvejende pink. Alle sider vises side om side, og på denne måde viser udstillingen kønsrepræsentationen som et stort farvet kort. Samtidig kan man som betragter også zoome ind og læse, hvad der står i de pink og blå felter og hermed se, hvordan kønnene er repræsenteret."

Udstillingen kan ses gratis i KVINFO-bibliotekets åbningstider:
Mandag 10-18
Tirsdag-torsdag 11-17

KVINFOs bibliotek
Christians Brygge 3
1219 København K

Facebooklink

Politikens reklamekampagne fra 2005

mandag den 21. februar 2011

Efter små 10 år i forskellige tasker

ser Svend Johansens Modifikation sådan ud. Den er altid i min taske, kald det overtro, men det er en vanvittig god bog!





Anskaffelser februar


mandag den 14. februar 2011

Feministisk bøsseævl

Elin Amundsen Grinaker udstiller fra 2. - 12. marts på Kvindemuseet i Århus. Udstillingen hedder Feministisk bøsseævl med en hilsen til Politikens selvironiske reklamekampagne fra 2005. Elin har med blå og pink tusch fremhævet skæve repræsentationer af køn i Politiken Kultur i en tilfældig valgt uge i januar 2011. Blå farve viser repræsentation af mænd, rød viser repræsentation af kvinder. Farvelægningen af Politiken Kultur fra mandag 10. januar til søndag 16. januar 2011 - i alt 110 sider - viser, at 79 af disse sider er overvejende blå, 21 sider er så godt som ligeligt fordelt i farverne, og 10 sider er overvejende pink. Alle sider vises side om side, og på denne måde viser udstillingen kønsrepræsentationen som et stort farvet kort. Samtidig kan man som betragter også zoome ind og læse, hvad der står i de pink og blå felter og hermed se, hvordan kønnene er repræsenteret.

Efter Kvindemuseet udstilles Feministisk bøsseævl på Kvinfo i København fra den 15. marts og to uger frem.

onsdag den 2. februar 2011

Tag og læs! - Køn: videoklip, resumeer, blogindlæg og artikler

Morten Helmstedt har videoklip fra tirsdag 11/1-11 oplæsningerne af Christina Hesselholdt, Jens Blendstrup, Pia Juul, Harald Voetmann og Kristina Nya Glaffey. Desuden en god håndfuld klip fra SHE'S A SHOW's koncert samme aften.

Penciltwister har fyldige resumeer af dag 1, 2, 3, 4 og 5+6 på seminaret.

Og for Information bloggede Anders Haahr Rasmussen om Furiernes tid, Om at være søn af den lille død, Søster lystigs lesbiske drømmeunivers, Søren Kæp hævder den suveræne maskulinitet, Casper Christensens kontroltab og Mens vi venter ...

Her er der udvalgte et et artikler fra Informations netavis i uge 2: Den hysteriske, den tilgivende og den virkelig dominerende, Vejene omkring penis og Jeg havde frygtet at få en røvfuld.

Den2Radios litteraturprogrem Alfabut var også med på Testrup. Der et klip fra prisuddelingen (det er Christian Dorph, der byder velkommen, ikke mig), og der er en udseendelse om SCUM Manifesto med klip fra Sjóns indlæg om samme mandag 10/1. Der kommer muligvis flere udsendelser fra Tag og læs! i Alfabut i den nærmeste fremtid.

[Tilføjet 120211: Der er lagt to nye udsendelser fra Tag og læs! - Køn ud på Den2Radio. De ligger under ovenstående link til Alfabut og handler om Queerteori (Dag Heedes indlæg mandag 100111) og Det falliske blik (Henrik Jøker Bjerres indlæg onsdag 120111). Disse to udsendelser er de sidste i Den2Radios dækning af Tag og læs! - Køn]

mandag den 17. januar 2011

Das Beckwerk lukker

Das Beckwerk lukker og samtlige ansatte fritstilles med øjeblikkelig varsel

På et bestyrelsesmøde i dag, 17. januar 2011 har bestyrelsen for S/I Das Beckwerk enstemmigt besluttet at lukke virksomheden og fritstille samtlige ansatte med øjeblikkelig varsel.

Ifølge bestyrelsens erklæring afvikles alle virksomhedens aktiviteter og forpligtelser hurtigst muligt, og samtlige værker og arkivmateriale overgår til det nyoprettede Das Beckwerk Museum.

Den navnløse virksomhedsleders sidste opgave som repræsentant for virksomheden bliver at forsvare den universelle ytringsfrihed og identiteten som open source, samt Das Beckwerks interesser i sagen Thomas Skade-Rasmussen Strøbech versus Gyldendal og Das Beckwerk. Hovedforhandlingerne finder sted i Østre Landsret 19. og 20. januar.

Fra og med 21. januar og ét år frem har den tidligere virksomhedsleder forbud mod at optræde offentligt (- på scener, ved koncerter, i tv eller radio-programmer, i interviews etc. -) i Danmark og Norge.

Hjemmesiden www.dasbeckwerk.com omdannes til virtuelt museum, og denne mailbox; info@dasbeckwerk.com nedlægges per 1. februar.

(Herefter henvises eventuelle forespørgsler til museum@dasbeckwerk.com. Postkassen på denne adresse vil blive åbnet maksimum én gang om ugen.)

med sidste hilsen fra Das Beckwerk

Morten Krogh

søndag den 16. januar 2011

Min velkomst til Tag og læs! - Køn

Velkommen til Testrup Højskole, og velkommen til denne femte udgave af litteraturseminaret Tag og læs!, som siden begyndelsen er lavet i samarbejde med dagbladet Information. Information har også i år været med i planlægningen, avisen dækker ugen med blogindlæg på nettet og i den trykte udgave med artikler om de diskussioner og temaer, vi vil komme ind på relateret til køn og Montanas Litteraturpris.

Avisen har så at sige tyvstartet, i den forløbne uge har man kunnet følge med i artikelføljetonen Den kønsopdelte bogreol, der har man kunnet læse, at mænd er til fakta, kvinder til fiktion – der er næsten ingen mænd, der gider at læse skønlitteratur. Og lad os bare kigge rundt i lokalet, vi befinder os i nu, måske er der noget om snakken?!

Det fremgår af Rasmus Bo Sørensens artikel i tirsdags, at ”det er kvinder på 35 plus, der holder liv i skønlitteraturen i Danmark. Holdt de op med at læse, ville bogmarkedet ganske enkelt bryde sammen,” udtaler lektor i medievidenskab på Århus Universitet, Karen Klitgaard Povlsen.

For nogle år siden i biograferne – det vises muligvis stadig – var der altid et spot lige før den film, man skulle se. Spottet hed: Det laver dine venner, mens du er i biografen, og jeg husker særlig ét spot, som viste en live rollespiller udklædt som trold, som måtte stå i fryseposition med en kølle, fordi han havde fået strøet tryllepulver på sig. Man forestillede sig, at fyren var låst eller frosset på den måde under hele filmen. Sådan meanwhile. Vi kan jo forestille os, at en masse mænd sidder og læser populærvidenskab, biografier eller faglitteratur lige nu på samme stive, kedelige måde, mens vi befinder os her og skal sætte rigtigt spændende ting på dagsordenen.

Faktisk har Information i løbet af det seneste halve år haft mange artikler, som omhandler køn. En spændende serie, som blev bragt i efteråret, handlede om Musikkens kvinder. Overskriften lød i en de første artikler:

”En rigtig musiker er mand”. Fulgt op af: ”Mændene vrider soloer ud af instrumenterne. Kvinderne slanger sig foran mikrofonerne, og ligestillingen er ikke-eksisterende. Musikverdenen er en skævvridende størrelse, der vedvarende reproducerer billedet af det mandlige musikalske geni og den kvindelige sexede forsanger”.

Artiklen lå i forlængelse af en konference på Det Rytmiske Musikkonservatorium, Musik i Ubalance, der satte fokus på den kønslige og etniske ulighed i musikbranchen. Lad mig bare citere en enkelt udtalelse fra artiklen – af Henrik Marstal, musikprofessor og arrangør af konferencen på rytmekons:

”Myten om sex, drugs and rock‘n’roll er en udpræget mandlig myte, og det er mandlige skribenter, der har opfundet den. For en heteroseksuel mand er det den ultimative drengedrøm at drikke dagen lang, spille guitar og boltre sig i kvinder. Ligesom vores tv-kultur med X Factor udelukkende fremstiller piger, der synger pæne ballader. Og kigger man på bandet i programmet, er det kun fyre. Hvis der har sneget sig en pige ind er det for at synge kor eller lave rasle-rasle i baggrunden. Man benytter sig af stereotyper, fordi det stadigvæk er upassende at se en pige spille elektrisk guitar. Guitaren er jo en mandlig potensforlænger.”

Det er da en interessant iagttagelse. Eller påstand, om man vil. Den inviterer i hvert fald til en kritisk stillingtagen.


Det ser ud til, at det igen er blevet interessant at diskutere kønsrelaterede spørgsmål. Der er opstået en ny bevidsthed om køn, tror jeg, en lyst til at diskutere køn. Der er stadig grund til anfægtelser på kønnenes vegne. I vores nordiske nabolande har kønsdebatten stået på længe, og man har lavet tiltag som kønskvotering, som man først på det seneste, med en del skepsis i øvrigt, er begyndt at forholde sig til Danmark. I Danmark er diskussion af køn stadig tabu, det er, som om der går et halvfjerdserspøgelse igennem stuen, når begreber som ligestilling og kønsroller sættes i spil.

Personligt har jeg glædet mig meget til denne uge. Jeg synes, vi har fået sat et spændende program sammen, det bedste, vi har lavet so far, i mine øjne. Jeg tror, det kan blive mindblowing, men jeg er samtidig også nervøs for, at tonen kan blive skinger, når vi skal sætte kønsopfattelserne til debat. Erfaringen siger, at vi stivner i diskussioner om køn. Vi kommer på hælene og holder stædigt på vores, klamrer os til vante eller forstokkede forestillinger.

Jeg ved ikke, hvorfor det er sådan. Folk kan komme op at køre over kønsdiskussioner på en måde, som jeg ikke kender fra andre temaer. Vi hæver stemmen, råber og skriger. Det kommer tæt på. Føler vi os som ofre i forhold til det andet køn? Hvor trist er det ikke lige? Er det derfor, vi anfægtes sådan?

Kønsdiskussioner er spændende, fordi de vil pille ved vores identitetsopfattelse, stereotyper og vaner udfordres. Anfægter du min forståelse af køn, anfægter du noget grundlæggende, nogle indgroede forestillinger, måske sågar nedarvede træk.

Vi kommer sikkert rundt om den her mange gange i løbet af ugen: Er kønnet biologisk bestemt, tænker vi som mænd og kvinder pga. genetiske forhold, eller er kønnet, noget vi producerer, skaber, italesætter, handler, altså noget kulturelt defineret? Findes der maskuline og feminine karaktertræk og måder, og hvordan er de i så fald funderet eller skabt? Der findes vel også andre end mænd og kvinder – et tredje køn?

Vi er selvfølgelig biologiske bæster, jeg er biologisk mand, det skal jeg skrive eller krydse af på min Facebookprofil og på spørgeskemaer etc., men jeg er i lige så høj grad og meget meget mere væsentligt bærer af kulturelle påvirkninger og måder. Jeg er heldigvis mindre mand end en rocker fx. Givetvis. Forhåbentlig.

Hvorfor findes der machokulturer og duller, får jeg lyst til at spørge? I Cinemaxx-biografen i Århus har de gudhjælpemig Macho Mandage og Tøse Torsdage, her elsker man stereotyperne, det opdagede jeg forleden, da jeg var inde at se Klovn – The Movie. Sådan noget kan ikke lade sig gøre i fx Norge, det må man simpelthen ikke. Er det i orden? Er det i orden at bekræfte flosklen: Mænd er fra Mars, kvinder fra Venus.

Jeg synes, det er umoderne at svælge i stereotype mande- og kvindetræk. Jeg irriteres over reklamespot som Oddsets: Der er så meget, kvinder ikke forstår. Det grin er et træt, resigneret grin i mine øjne. Et undertrykkende grin pakket ind i lun humor, som er den farligste. Det artikulerer afstumpet accept af stive, hierarkiserede kønsroller.

Sådan noget er vi for gode, fine og civiliserede til. I stedet for at bekræfte gamle kønsroller, skal vi tænke på nye måder, lege lidt mere med forestillingerne om køn, eksperimentere. Vi skal ikke, som nogen misforstår, nivellere forskellene mellem os, vi skal ikke være ens, vi skal bare være mere overraskende, sammensatte, komplicerede, kantede.

Jeg forestiller mig, at litteraturen er et spændende sted at eksperimentere med køn. I litteraturen kan alt vel ske, roller spilles, sættes sammen med og op mod hinanden på bevidsthedsudvidende måder.

Litteraturen er stærk og vigtig, når den vender op og ned på vante forestillinger, når den – og nu citerer jeg fra fundatsen til Montanas Litteraturpris – ”formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde”. Det ville være skønt, hvis vi nogle gange tænkte om og inden for samfundets indretninger, som vi gør om og i kunst – i kunsten er det en dyd at tænkte tingene til grænserne, ud over og på hovedet.

Jeg minder om, at Mette Moestrup, den første vinder af prisen, er feminist, og at hendes vinderbog, kingsize, stiller flere spørgsmål til vores opfattelser af køn bl.a. – hun stiller også kritiske spørgsmål til begriber som oprindelse og ophav. Jeg minder om, at et af de seneste års vindere af Nordisk Råds Litteraturpris, Sara Stridsberg, skrev om Valerie Solanas i bogen Drømmefakultetet, bogen var en slags identifikation med Solanas faktisk, Solanas, den berømte, berygtede feminist, som skrev SCUM Manifesto og skød Andy Warhol. I den rækkefølge. Stridsberg har oversat den svenske udgave af SCUM Manifesto, vi ville gerne have haft Stridsberg med i denne uge, men hun var desværre forhindret.

Afslutningsvis: Jeg er som Mette Moestrup – og de fleste svenskere, mænd som kvinder – feminist. Med det mener jeg og går ind for, at kvinderne skal ligestilles med manden i alle forhold. Desuden skal alle kunne være hvilket som helst køn, de ønsker, fysisk, såvel som i følelsen og tanken. Lad folk være queer, mærkelige, skæve, perverse – i virkeligheden, såvel som i litteraturen. Amen!

Min utilslørede dagsorden for dette seminar er: Ved enden af ugen er samtlige medvirkende på dette kursus feminister, selv Christian Dorph! – dette ”biologiske uheld”, denne ”uheldige kromosomsammensætning”, denne ”mislykkede kvinde”, som Valerie Solanas kaldte mænd as such. Mere om Solanas og hendes SCUM Manifesto i morgen eftermiddag, når Sjón – også vinder af Nordisk Råds Litteraturpris – taler. Hermed giver jeg ordet videre til Christian.