mandag den 21. februar 2011

Efter små 10 år i forskellige tasker

ser Svend Johansens Modifikation sådan ud. Den er altid i min taske, kald det overtro, men det er en vanvittig god bog!





Anskaffelser februar


mandag den 14. februar 2011

Feministisk bøsseævl

Elin Amundsen Grinaker udstiller fra 2. - 12. marts på Kvindemuseet i Århus. Udstillingen hedder Feministisk bøsseævl med en hilsen til Politikens selvironiske reklamekampagne fra 2005. Elin har med blå og pink tusch fremhævet skæve repræsentationer af køn i Politiken Kultur i en tilfældig valgt uge i januar 2011. Blå farve viser repræsentation af mænd, rød viser repræsentation af kvinder. Farvelægningen af Politiken Kultur fra mandag 10. januar til søndag 16. januar 2011 - i alt 110 sider - viser, at 79 af disse sider er overvejende blå, 21 sider er så godt som ligeligt fordelt i farverne, og 10 sider er overvejende pink. Alle sider vises side om side, og på denne måde viser udstillingen kønsrepræsentationen som et stort farvet kort. Samtidig kan man som betragter også zoome ind og læse, hvad der står i de pink og blå felter og hermed se, hvordan kønnene er repræsenteret.

Efter Kvindemuseet udstilles Feministisk bøsseævl på Kvinfo i København fra den 15. marts og to uger frem.

onsdag den 2. februar 2011

Tag og læs! - Køn: videoklip, resumeer, blogindlæg og artikler

Morten Helmstedt har videoklip fra tirsdag 11/1-11 oplæsningerne af Christina Hesselholdt, Jens Blendstrup, Pia Juul, Harald Voetmann og Kristina Nya Glaffey. Desuden en god håndfuld klip fra SHE'S A SHOW's koncert samme aften.

Penciltwister har fyldige resumeer af dag 1, 2, 3, 4 og 5+6 på seminaret.

Og for Information bloggede Anders Haahr Rasmussen om Furiernes tid, Om at være søn af den lille død, Søster lystigs lesbiske drømmeunivers, Søren Kæp hævder den suveræne maskulinitet, Casper Christensens kontroltab og Mens vi venter ...

Her er der udvalgte et et artikler fra Informations netavis i uge 2: Den hysteriske, den tilgivende og den virkelig dominerende, Vejene omkring penis og Jeg havde frygtet at få en røvfuld.

Den2Radios litteraturprogrem Alfabut var også med på Testrup. Der et klip fra prisuddelingen (det er Christian Dorph, der byder velkommen, ikke mig), og der er en udseendelse om SCUM Manifesto med klip fra Sjóns indlæg om samme mandag 10/1. Der kommer muligvis flere udsendelser fra Tag og læs! i Alfabut i den nærmeste fremtid.

[Tilføjet 120211: Der er lagt to nye udsendelser fra Tag og læs! - Køn ud på Den2Radio. De ligger under ovenstående link til Alfabut og handler om Queerteori (Dag Heedes indlæg mandag 100111) og Det falliske blik (Henrik Jøker Bjerres indlæg onsdag 120111). Disse to udsendelser er de sidste i Den2Radios dækning af Tag og læs! - Køn]