tirsdag den 30. august 2011

tirsdag den 23. august 2011

Nasty januartematikker!


Januars Tag og Læs!-brochure er kommet fra tryk, og nu er det er også muligt at melde sig til seminaret via Testrups Højskoles hjemmeside her. Ring til højskolens kontor: 86290355, hvis du vil have tilsendt brochuren. Få brochuren med for det filosofiske seminar om krig og tænkning, det er et spændende program, de afvikler i ugen efter Tag og læs! Der er klækkelig rabat for studerende på begge kurser - et seminar koster kun 1800, det er billigt!

Her er litteraturseminarets indhold:

Tag og læs! – Vrede og anfægtede stemmer i litteraturen
8. – 14. januar 2012

Litteraturseminar på Testrup Højskole i samarbejde med Dagbladet Information

Når man læser en bog, lytter man til en stemme og opfatter et temperament, en stemning, følelser, et humør. Stemmerne i litteraturen er legio. De kan bevæge sig på grænsen til tavshed som hos Beckett eller Mallarmé, de kan være hårdkogte eller underspillede som hos Cormac McCarthy eller Raymond Carver, de kan være flimrende og associerende, Proust og Virginia Woolf til eksempel, og de kan være aristokratisk nedkølede som hos Ernst Jünger og T.S. Eliot.
Og så er der de meget vrede stemmer. De stemmer, der bliver ved med at udfordre, stemmer, der raser og skælder ud på verden, hudfletter, spidder, håner. Céline kunne man nævne, og de vrede østrigere, Elfriede Jelinek og Thomas Bernhard. August Strindberg, som gik i spåner i Paris og skrev en bog om det. Eller Imre Kertész, som kun kunne vende livet ryggen efter oplevelserne i Auschwitz.
Det er store, kraftfulde stemmer i verdenslitteraturen!
Hvad med den danske litteratur? Er der vrede og temperament der? Eller er vi for pæne og gemytlige til rigtig at kunne se os gale på nogen eller noget?
Hos Klaus Høeck finder man en politisk indignation, en politisk vrede. Det samme i en anden form hos Ursula Andkjær Olsen. Peter Laugesen har været vred og anfægtet i årevis. Knud Romer har raset og udgydt tårer i den selvbiografiske roman, Den som blinker er bange for døden. Og i Lars Skinnebachs digte er der en agitatorisk skinger stemme, der aflyser inderligheden og blæser til kamp mod global opvarmning fra det smallest mulige udgangspunkt.
Dette års Tag og læs! skal handle om vred og anfægtet litteratur, om vrede stemmer. Hvad går vreden og anfægtelsen ud på? Hvordan kommer den til udtryk? Er det blindt raseri, stort ståhej for ingenting, eller kan der være udsoning og katarsis i udgydelserne? Kan vreden være en genvej til ømhed og kærlighed?
Kan den være politisk opbyggelig?
Kan den forandre verden?
På Tag og læs! skal vi også, som vi plejer, forholde os til bogåret (2011), og kurset afsluttes med uddelingen af Montanas Litteraturpris på kr. 100.000.

Montanas Litteraturpris
Montanas Litteraturpris gives hvert år til et dansk værk, som inden for sin genre er fornyende eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen er sponsoreret af Montana Møbler A/S og er på 100.000 kroner. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger og biografier.

Arrangørerne nominerer i fællesskab løbende i efteråret seks værker fra 2011. De nominerede værker præsenteres i Dagbladet Information. Et panel bestående af forfattere og kritikere udpeger prisvinderen, og prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med seminaret Tag og læs! på Testrup Højskole.

Kursusledere
Mads Eslund, forfatter og højskolelærer
Christian Dorph, forfatter og højskolelærer

*

Program
Søndag den 8. januar
Aften: Velkomst ved kursuslederne
Derefter indlæg ved Lars Bukdahl: Nedslag i bogåret 2011

Mandag den 9. januar
Formiddag: Søren R. Fauth, Østrigs vrede enfant terrible, Thomas Bernhard
Eftermiddag: Ursula Andkjær Olsen, Stemmen – det billige skidt
Aften: Sangtime

Tirsdag den 10. januar
Formiddag: Tue Andersen Nexø, At pynte sig med falske tanker, at svælge i det. Vred humor i litteraturen
Eftermiddag: Kritikerpanel om tre Montanapris-nominerede ved Erik Skyum-Nielsen, Kamilla Löfström og Tue Andersen Nexø
Aften: Oplæsning ved Kirsten Hammann, Helle Helle og Niels Frank

Onsdag den 11. januar
Formiddag: Lilian Munk Rösing, Vredens litterære kvaliteter
Eftermiddag: Claus Carstensen, Untitled Room for Zoe (Slide Return)
Aften: Koncert – TBA

Torsdag den 12. januar
Formiddag: Per Stounbjerg, Dette er en forfærdelig bog! Raseri og ubehageligheder i Strindbergs En dåres forsvarstale
Eftermiddag: Kritikerpanel om tre af de Montanapris-nominerede ved Lilian Munk Rösing, Thomas Thurah og Lars Bukdahl
Aften: Oplæsning ved Jens Smærup Sørensen og Peter Laugesen

Fredag den 13. januar
Formiddag: Kritikersalon ved René Jean Jensen og Elisabeth Friis. Om og med Olga Ravn og Lars Skinnebach
Eftermiddag: Replik ved Knud Romer
Derefter afstemning om publikumsprisen og uddeling af Montanas Litteraturpris
Aften: Festmiddag og fest

Lørdag den 14. januar
Afrejse

søndag den 21. august 2011

Forever Young (Alphaville)

Forever Young

Faldt lige over den her på Little Strokes, gammelt blogindlæg her.

Elin Grinaker & Mads Eslund, 13/7 2010

Kim-not-only-a-super-hot-sexy-babe-but-also-a-superwoman-juggling-on-different-and-diverse-business-activities
(takes Gisele-the-diversity-that-she-offers-is-amazing-and-that’s-good-for-everybody-she-has-different-esthetic-traits-she-is-modern-beautiful-and-just-like-any-good-actress-can-play-big-roles’ hand and confesses): I’m not going to lie, I woke up this morning feeling a little old. It’s my last year in my twenties.

Gisele-the-diversity-that-she-offers-is-amazing-and-that’s-good-for-everybody-she-has-different-esthetic-traits-she-is-modern-beautiful-and-just-like-any-good-actress-can-play-big-roles (holding Kim-not-only-a-super-hot-sexy-babe-but-also-a-superwoman-juggling-on-different-and-diverse-business-activities’ hand, folding hands with Britney-at-the-moment-she´s-racking-up-as-much-family-time-as-she-can): I definitely feel that I had more men hitting on me in the past. When I was younger, maybe 15 or 16, for sure. Maybe I am not as good looking, I don’t know? Maybe my age has started showing? I take off my sunglasses, and I’m 25.

Britney-at-the-moment-she´s-racking-up-as-much-family-time-as-she-can
(still playing with Gisele-the-diversity-that-she-offers-is-amazing-and-that’s-good-for-everybody-she-has-different-esthetic-traits-she-is-modern-beautiful-and-just-like-any-good-actress-can-play-big-roles’ fingers, laying her head on Hugh-the-49-year-old-actor-who-has-had-a-string-of-beautiful-girlfriends’ right shoulder): I feel like an old person now. I do! I go to bed at, like, 9:30 every night, and I don’t go out or anything.

Hugh-the-49-year-old-actor-who-has-had-a-string-of-beautiful-girlfriends
(still with Britney-at-the-moment-she´s-racking-up-as-much-family-time-as-she-can’s head on his shoulders, puts his arm around Kim-not-only-a-super-hot-sexy-babe-but-also-a-superwoman-juggling-on-different-and-diverse-business-activities’ waist, thus closing the circle): I’ve actually started to do Pilates to try and keep me young. I go to a place in London where there are all these attractive young girls and just the one sad, hungover old man, who is me. I don’t know if it’s working. I saw a picture of myself in a newspaper the other day and the caption said I looked every one of my 49 years and “very tired and portly”. Portly! I was crushed. 50 is not a very good number, is it? I think we all have a bit of age terror in us. To be honest, I don’t really feel all that old in myself – I actually feel rather young and sprightly – but then I see a picture of myself and think, “Christ, who is that old man?”

fredag den 19. august 2011

Til minde om mine følelser

Frank O'Hara: "Til minde om mine følelser" udkom i går på Basilisk, bogen er oversat af Pejk Malinovski og Palle Sigsgaard.


Les Étiquettes Jaunes

Jeg samlede et blad
op fra fortovet i dag
Det virker barnligt.

Blad! Du er så stort!
Hvordan kan du skifte
farve, og så bare falde!

Som om der ikke var noget
der hed hæderlighed!

Du er alt for rolig
til at svare mig. Jeg er alt for
skræmt til at insistere.

Blad! vær ikke neurotisk
som den lille kamæleon.

Nordiske skrivekurser og forfatteruddannelser ifølge Dorph

"Christian Dorph, forfatter, højskolelærer og uddannet på Forfatterskolen fra 1988-90, har i maj og juni rejst rundt og besøgt forfatterskoler og skrivekurser i Norden i forbindelse med et projekt, der går ud på at indsamle viden og erfaringer fra de tre skandinaviske landes forfatteruddannelser.

Information bringer i den forbindelse en artikelserie om skriveundervisning i henholdsvis Norge, Sverige og Danmark.
Dette er den anden artikel i serien. Den første blev bragt 12. august.

I januar 2012 vil der blive afholdt en nordisk konference om emnet på Testrup Højskole. Projektet er blevet til i et samarbejde mellem Forfatterskolen i København og Pablo Llambías, Testrup Højskoles skrivelinje samt litteraturforskeren Elisabeth Friis."

tirsdag den 16. august 2011

Information Weekend: To køn - hvad er forskellen?

Henrik Høgh-Olesen skulle have sit professorat annulleret. Stik ham en inhalator, så han ikke går til af åndenød over svensk formynderi. Information sætter fokus på fremstillinger af kønsstereotyper i magasiner bl.a. her

Niels Egelund får også annulleret sit professorat for den her: "Der er nogle træk, der har en evolutionsmæssig baggrund og er udviklet igennem flere hundrede års udviklingshistorie, hvor der igennem historien har været brug for, at drengene var udfarende, mens kvinderne var mere sociale." Fra denne artikel i Information.

I samme avis: Kan man skabe et kønsneutralt barn?

På min Facebookside er der nogle kommentarer. Jeg siger bl.a.: "Carolina, jeg synes ikke svenskerne er vilde moralister. Tværtimod synes jeg, at man i Sverige tager kønsdiskussionen alvorligt. Og man prøver, at gøre noget ved ligestillingsspørgsmål, i DK har man svært ved at anerkende, at der ikke er ligestilling. Jeg tror også på, at staten må lave retningslinjer. Til prostitutionsspørgsmålet: Forbyd prostitution, forbyd menneskehandel. Jeg synes, det er skammeligt, at det - såvidt jeg ved - ikke er kriminelt at købe sig til sex i DK. Jeg synes, det er spændende at snakke om køn som sociale konstruktioner og kedeligt (læs religiøst nærmest) at tale om køn som biologi - jeg tror på, at køn er noget, vi skaber mere end noget, vi er. De biologiske sandheder, vi hylder, viser sig nogle gange/ofte at være antagelser påvirket af historie og kultur. Jeg tror på og ønsker, at vi må civilisere os ud af biologien, hvis den viser sig at være så enten-eller-stiv, som deterministerne vil have."

mandag den 15. august 2011

Knausgård om tragedien i Norge oplevet fra Testrup (bl.a.)

Fra testrup.dk: "Medens tragedien i Norge fandt sted var forfatteren Karl Ove Knausgaard på Testrup Højskole. Hør hans bevægende beretning, efterhånden som han erfarer tragediens omfang. Indslaget er hentet fra Sveriges Radio"

Sommar i P1 med Karl Ove Knausgård

"– Jag hade tänkt att det skulle handla om något lätt och till intet förpliktigande. Men då jag satt mig för att skriva manus hände det förfärliga i Norge och allt annat kändes plötsligt meningslöst. Därför kommer jag att prata om detta. Vad betyder det att vara norsk? Vad vill det säga att höra hemma någonstans? Och vad vill det säga att inte göra det?"

Bizart nok handlede Testrupkurset Tag og skriv, som Knausgård holdt foredrag på, om hjemstavn.

mandag den 8. august 2011

Bök banaliseret

Artiklen er så tilfreds med (havne)stemning a la Aftenshowet. Kunsten (Christian Böks oplæsning) på kajkanten udstilles som et skørt, skørt og pudseløjerligt show for en tosset gruppe kendere. Scenen, som den udfoldes i artiklen, er så fundet på, digtet frem, karikeret (på en klodset, pseudolitterær måde: Nettobådene (går jeg ud fra) fx, der beskrives som små blikspande - et ret upræcist, dårligt billede). Hvorfor? Journalisten er nedladende over for emnet og folk, der er dukket op til arrangementet, men han må også forestille sig en dum læser - hvem skriver han til? Hvem vil interesse sig for og begynde at læse Bök, når han skildres som en freak, en bizar klovn eller det, der er værre:

"Hans danske menighed er samlet i aften.

»Han er en af verdens dygtigste konceptkunstnere,« messes der forventningsfuldt.

Han ligner en terminator med et gummiansigt usmidig krop, stive skridt, et stramt bælte i de stonewashede jeans. Kæbepartiet ser først ud, som var det hugget i granit men så bliver det til gelé, når lyrikken tager fat. Svedpletterne bliver større under den lilla skjorte.

Vi sidder udenfor restaurant Custom House i Havnegade med udsigt til inderhavnen og Nordatlantisk Brygge. Det hundredårige pakhus gløder i aftensolen. De blå blikspande fra kanalrundfarten sejler forbi os, og gæsterne kigger undrende op."

Sjovt nok er journalisten ikke en del af oplæsningspublikum, som omtales med den afstandstagende sætning "hans danske menighed er samlet i aften", og afstanden bevidnes eller understreges efterfølgende med/ved den passive (men stadig meget ladede) konstatering "messes der forventningsfyldt".
Til gengæld er journalisten uproblematisk en del af det "vi", som sidder udenfor (uden for!) Custom House - det vi, som (tænker man jo) er kommet for at høre Bök, men som nu mere væsentligt for journalisten sidder i en idyllisk optegnet bykulisse. Det vi er et stærkt, dejligt, tilfredst vi, for det genkender "vores" by, som vi kan lide at se den. Oplæsningen skildres som en bizar, fremmedartet gestus, et ret beset fjollet - sødt måske, men fjollet ("»Er det ikke lidt megalomanisk?«, hvisker en tilskuer" om "en af verdens dygtigste konceptkunstnere") - indslag i vores allesammens københavnske sommervirkelighed.

"Feministisk bøsseævl" - baggrundstekst og et par billeder





Billederne er fra Elins udstilling på KVINFOs bibliotek i sidste halvdel af marts. I første halvdel af marts udstillede hun projektet på Kvindemuseet i Århus. Jeg har tidligere blogget om projektet her og her. Her skrev Politiken om udstillingen på KVINFO. Og her gengives nogle af overvejelserne bag projektet i en tekst, som kunne læses på udstillingerne i Århus og København:


Feministisk bøsseævl
– et projekt om kønnenes repræsentation i medierne.

I lang tid har jeg haft fornemmelsen af, at der er en skævhed i kønnenes repræsentation i medierne, og jeg har mig sat mig for at se, om denne skævhed kunne visualiseres. Jeg har ved hjælp af blå og pink tusch farvelagt og fremhævet den skæve kønsrepræsentation i Politiken Kultur i en tilfældig uge valgt af en medarbejder på Politikens abonnementsservice. Kultursektionen er valgt af mig, fordi det er den, jeg oftest læser. I projektet kan man se alle siderne i en hel uges Kultur. Titlen på mit projekt, udbruddet eller sloganet Feministisk bøsseævl, tog Politiken selvironisk på sig i en reklamekampagne fra 2005.

For at undgå at træffe subjektive valg, har jeg nogle regler, jeg skal forholde mig til, når jeg farvelægger:

1. Sætninger, hvor der kun er mænd repræsenteret, farvelægges blå. Sætninger, hvor der kun er kvinder repræsenteret, farvelægges pink. Dette gælder også ord som ”datterselskab”, ”vismand”, ”formand”, ”jordemoder” osv.
2. Sætninger med ord, hvor man ved, hvilket køn vedkommende har, f.eks. ”statsministeren”, farvelægges blå, hvis det er en mand, pink, hvis der en kvinde.
3. I sætninger, hvor begge køn er repræsenteret, farvelægges kun det kønnede ord (hun, han, sygeplejersken, Berit, Lars osv.).
4. Citater farvelægges i den farve, som henviser til den, som udtaler ordene. Hvis der findes et ord i citat, som henviser til et andet køn end det, den citerede har, farvelægges alene dette ord i den farve køn, det ”tilhører”.
5. Titler, i hvilke der forekommer kønnede ord, farvelægges, men kun titlen, ikke hele sætningen, som den står i. (Filmtitler, bogtitler osv.).
6. Kønsneutrale titler, som henviser til en i teksten tidligere nævnt person, er farvet i den farve, som repræsenterer det køn, vedkommende har. F.eks. hvis der står David Lynch i en sætning, og han derefter benævnes som ”instruktøren”/”skaberen af værket”, vil sætningen også farvelægges.

Farvelægningen vil, når alle sider sættes sammen i en udstilling, visuelt fremhæve kønsrepræsentationen som et stort farvet kort, men man kan som betragter også vælge at zoome ind og læse, hvad der står i de pink og blå felter, for at se hvordan kønnene er repræsenteret.

Skæve repræsentationer af køn
I Politikens kultursektion mandag 10. januar – søndag 16. januar 2011 er der tilsammen 110 sider. 79 af disse sider er overvejende blå, 21 sider er så godt som ligeligt fordelt i farverne, og 10 sider er overvejende pink.

Artikler og sider, som er overvejende pink (her 8 ud af de 10):
Tirsdag den 11. januar: Analyse om familievold.
Onsdag den 12. januar: Forside om operasanger. Godt plettet til med blå.
Torsdag den 13. januar: Leder om, hvordan kvinder i Mellemøsten blogger om sexchikane for at presse myndighederne til at få øjnene op for dette problem.
Torsdag den 13. januar: Debatindlæg om forholdene for de fødende på danske hospitaler.
Fredag den 14. januar: Interview med projektchef Lisbeth Østrup fra Teknik- og Miljøforvaltningen angående sagen om Israels Plads.
Fredag den 14. januar: Artikel om mode, chefsredaktørskifte i det franske Vouge.
Lørdag den 15. januar: Reportage fra pornoindustriens Oscar.
Lørdag den 15. januar: Interview med Anna Calvi. (Et studie i, hvorledes man skriver om kvindelige musikere).

Calvi og Cronhammar – to eksempler på, hvordan kønnene repræsenteres
Lørdag den 15. januar: Interview med musikeren Anna Calvi under overskriften ”Når hun synger, er hun frygtløs”. En overskrift, som hentyder til en kvinde, der ellers er noget skrøbelig. Calvi har spillet guitar i 20 år af sine 28 år – skal man snakke om hendes evner som guitarist? Ville man gjort det hos en mandlig musiker? Og interviewet fortsætter med: ”Anna Calvi lyder som en mus, når man interviewer hende. Men på scenen opfører hun sit indre drama som original rockmusik.” (…) ”At hun som 17-årig besluttede sig for at overvinde sin blufærdighed og i løbet af de næste år arbejdede 5-6 timer om i dagen for at træde i karakter som sanger. Og at den store stemme langsomt voksede frem i hendes bryst.” (…) ”Stemmen i røret lyder mere, som om den kunne tilhøre en meget genert, lille engelsk pigemus på ca 14 år.” (…) ”… med den stædighed og knejsende stolte nakke, som Anna Calvi og hendes musik udtrykker.” (…) ”En stille, stædig pige.” (…) ”Guitaren er stadig hendes instrument i trioen, hvor Mally Marpaz spiller harmonium, og Daniel Maiden-Wood slår på trommer. En usædvanlig kombination, der stiller store krav til Anna Calvis evner som guitarist.” (…) ”… da den ukendte unge engelske sangerinde Anna Calvi med dukkeansigt, dramatisk rød mund og håret stramt tilbage tryllebandt salen …”

Søndag den 16. januar: Portrætinterview med Ingvar Cronhammar. I modsætning til interviewet med Anna Calvi, som i stor grad handler om, hvor meget hun har arbejdet for at blive en god musiker, handler dette interview om, hvor intuitivt og tilfældigt Cronhammar arbejder. At han faktisk ikke helt gider, men at tingene bare kommer til ham af sig selv: ”Det sker gerne, når han cruiser i sin store firhjulstrækker med en røvfuld country & western på anlægget og pludselig kan mærke, at nu skal han slukke for musikken, så kun det monotone støj fra hjulene og vinden kan høres. ”Woo-woo-woo” hvisker han. ”Så kommer det. Og altid bagfra”, griner han.” (…) ”Du kan spørge om hvad som helst, men jeg har ikke ret mange svar på noget som helst. For jeg aner dybest set ikke, hvad jeg laver.” (…) ”Nogle af mine ting kan jeg stå ovenfor og tænke: Hvad i helvede er det her? Og hvor kommer det fra? Men det er de billeder der interesserer mig. Specielt fordi jeg ikke fatter en skid af, hvad jeg har gang i.” (…) ”Med den tætte manke, øjenbrynenes små horn og det lange brus af et skæg, der først ender, hvor mavens runding begynder. Som en vildmand, der er trådt lige ud af rigsvåbnet. Sådan staver man til mandfolk. I kød og blod.”

I portrætter af kvinder, er der tit mænd med i beskrivelsen af hende for at beskrive hendes virke og placere hende i en kunstsammenhæng. I tilsvarende tekster om mænd, virker det, som om de forklarer sig selv, og hvis der optræder kvinder i teksten, er det som oftest kvindeskikkelserne kone og mor. Også i dette interview:
”Han rejser sig og forsvinder over i huset efter vafler. Mens han er væk, dukker hans kone selvfølgelig op. Mild og smilende. Med æbleskiver.” Og så går hun igen.

Interessant at se, hvordan den kvindelige kunstner beskrives ud fra, hvordan hun har arbejdet hårdt for at blive dygtig, og hvordan den mandlige kunstner er et naturtalent, han har ikke dygtiggjort sig. Hvis man havde vendt de to historier om, ville man da tænkte, at en mandlig musiker, som skulle bruge så meget tid på at lære sig at synge og spille guitar, var lidt talentløs? Og at en kvindelig kunstner med den indstilling, som Cronhammar har, måske er lige lovlig ignorant i forhold til sit arbejde?

Et par andre generelle ting
I filmomtaler er der, næsten uden undtagelse, nævnt to mandlige og en kvindelig skuespiller. Instruktøren er, næsten uden undtagelse, mand.

En daglig kulturside, som går igen som meget blå, er Navne. Det er et markant flertal af mænd, der fremhæves på fødselsdage og lignende. Og Navne fremhæver jo folk, som man anser for at være vigtige.
Tit på navnesiderne har fødselaren kun én forælder: ”datter af en kobbersmed”, ”officerdatteren”, ”bankdirektørens søn”.

De Stijl på Ubuweb


Via Kristoffer Ørums Theory of everything ser jeg, at alle numre af Theo van Doesburgs magasin De Stijl er lagt ud på Ubuweb. Me gusta!

tirsdag den 2. august 2011