torsdag den 16. oktober 2014

Skriveøvelser til en udstilling på SMK

Øvelser lavet af KB Foss og mig til Elmgreen og Dragseths Biography-udstilling på SMK, i forbindelse med SMK Fridays og Kulturnatten. KB har lavet den første halvdel og jeg den sidste. Jeg har lånt et par sætninger af Anders Abildgaard og Helle Helle. Omdrejningspunktet for øvelserne er boligblokken i museets foyer.


Brug disse tre ord i din tekst:
Elektrisk, spejl, chokolade.


Brug disse tre ord i din tekst:
Magt, glitter, eksplosion.


Teksten skal foregå juleaften og indeholde ordet bulder.


Handlingen i din tekst må kun vare ti sekunder.


En af beboerne ligger og er ved at dø alene i sin lejlighed. Beskriv personens tanker de sidste minutter.


En beboer sidder og ser fjernsyn, men kan ikke lade være med at spekulere på, om overboen mon er død. "Krydsklip" mellem hvad der sker i fjernsynet og tankerne om overboen.


Fortæl historien om en af genstandene i et af værelserne, fx den vinkende kat i køkkenet eller elguitaren på drengens værelse. Historien skal besvar tre spørgsmål: Hvor er genstanden lavet henne? Hvordan er genstanden endt på værelset? Hvad betyder genstanden for ejeren?


Skriv en tekst om en af beboerne, der giver svar på, hvad det bedste han/hun ved er, og hvad det værste er.


Skriv om en af beboernes højeste ønske.


Skriv en tekst, der indeholder sætningen jeg orker ikke at rejse mig tre gange.


Skriv en tekst, hvor en af genstandene i rummet går i stykker.


Skriv en tekst uden at bruge bogstavet e.


Personen, der bor i lejligheden, kan ikke lide at møde sine naboer på trappen. Hun forstår ikke selv helt hvorfor. Beskriv hendes tanker, mens hun gør sig parat til at gå ud.


Skriv en tekst, hvor du starter med denne sætning, der er stjålet fra I.P Jacobsen:
Der burde have været roser.


Skriv en tekst, der indeholder tre løgne. Den første løgn skal være den mindste, og den sidste løgn skal være den største.


Skriv en tekst med en jeg-fortæller, der overdriver.


Skriv en tekst med sætningen:
Der er ingen døre i mine drømme


Skriv en tekst med sætningerne:
Der er døre i mine drømme. Døre, der ikke virker. Hvide døre


Skriv en tekst, som indeholder formuleringen fascistoidt forældrekøb


En mandlig beboer forsøger at lave en liste med fem ting, han godt kan lide ved sin ekskone. Han savner hende. Han har set hende med en ny mand.


Personen, der bor i rummet, har en fornemmelse af, at nogen kigger ind ad vinduet og har måske også set glimt af nogen, der gør det.


Denne sætning skal indlede din tekst:
Han føler sig som en teddy, der er ved at miste sit fyld


Lav et opslag til opslagstavlen i opgangen. En efterlysning. Eller brok fra en beboer eller ejendomsadministrationen. En ensom beboers forsøg på at komme i kontakt med folk.


Din tekst skal begynde med sætningerne:
Jeg drømte, jeg flød rundt i en pool med ansigtet nedad. Jeg så mig selv udefra.


Skriv videre:
Jeg kan ikke komme ud. Jeg trykkede space på min nye Acer, og så voksede den og foldede sig ud og rundt om mig som en Transformer


Din tekst skal indeholde sætningerne:
Hun kan ikke tåle lys. Hun har blændet ruderne med gamle aviser


Skriv en boligannonce, som sætter en lejlighed i boligkomplekset til leje.


Denne sætning skal indlede din tekst:
Socialministeren skulle prøve at bo her i en måned


Disse sætninger skal bruges i din tekst, som hedder Himmelseng:
Han elskede heste. Den sorte neglige, han havde købt i postordre, strammede over brystet. Rullegardinet med den gule bamse havde sat sig fast.


Skriv en indre monolog: En midaldrende mand irriterer sig over, at lyd og billede på fjernsynet ikke passer sammen/lyden er foran eller forsinket.


En kvinde har modtaget et postkort fra et eksotisk sted. Det er skrevet med en lille skrift og er fyldt helt ud, men er ikke til hende.


En teenager i et af rummene læser hate speak om sig selv på et chatforum. Han sidder med en guitar imens, øver akkorder måske. Gengiv noget af det, han læser.


Denne sætning skal være med i din tekst:
Det lugter af kødret, når naboen laver mad


Fortæl, hvordan de hvide persienner er blevet smadret i et af rummene. Der er en rød pære i vinduet.


Sådan begynder du din tekst:
Hun sætter sig i stolen og smiler, som om hun læner sig tilbage i sin træthed, eller, når hun læner sig fremad, ud ad den


Denne sekvens skal være med i din tekst:
Det var ikke gået så godt med den palme, han havde købt i IKEA.


Dette er indledningen på din tekst:
Jeg har en fast kunde, der altid falder i søvn på briksen. Han er venlig, men fortæller racistiske vittigheder.


Et barn ligger i sin seng og skal sove, det kigger på akvariet på den anden side af gardinet, fascineres af fiskene, fiskenes farverige verden i en lille kasse med vand.

En person sidder i mørke og stirrer på et tyndt, blafrende gardin i et åbent vindue. Lydene udenfor trænger ind i lejligheden.


To beboere mødes i hemmelighed på taget af ejendommen. Hvad laver de deroppe? Hvad er der deroppe?


En beboer har noia over, om naboen er terrorist, sætter observationer sammen, danner sig et billede, forestiller sig hvad, der vil komme til at ske, hvis han/hun ikke snart griber ind.


Brug denne sekvens i din tekst:
Hun kan huske en høj, perlende latter, som hun i flere år prøvede at eftergøre.


*

Børnene skrev de fedeste og vildeste tekster, da jeg var på SMK på Kulturnatten, her er to tekster skrevet af cool kids:




torsdag den 10. juli 2014

Tag og læs! på Testrup i januar skal handle om romanen

Tag og læs! – Romanen
4. – 10. januar 2015

Litteraturseminar på Testrup Højskole i samarbejde med Dagbladet Information

Dag Solstad, som er en højt respekteret norsk forfatter, åbnede 6. marts i år litteraturfestivalen i Hamar med bulder og brag ved at gå til angreb på anmeldelserne af sin seneste roman, og som en anden Knut Hamsun i begyndelsen af 1890’erne drog han efterfølgende rundt i landet og revsede en anmelderstand, som i hans øjne er i lommen på forlagene, som igen er styret af salgslogikker. Bogbranchen er faldet til markedspatten, og kritikerne er korrumperede og kan ikke forholde sig til ambitiøse litterære værker. Romanen skal underholde, men er i kunstnerisk krise, sagt lidt firkantet.
Slog Solstad huller i luften? Kan kritikken overføres til danske forhold?
Montanas Litteraturpris, som vi uddeler på dette seminar, er kun én gang givet til en roman, nemlig Bjørn Rasmussens heftige debut fra 2011, Huden er det elastiske hylster der omgiver hele legemet. Ellers er prisen gået til seks digtsamlinger og en enkelt fagbog. Er det tilfældigt eller udtryk for, at den danske roman er i kunstnerisk krise?
De norske romanforfattere Karl Ove Knausgård, Tomas Espedal og Per Petterson er blevet store i Skandinavien og er på vej ud i hele verden, Knausgård indtager p.t. New York og USA, og der oversættes mesterværker af Cormac McCarthy, Herta Müller og Roberto Bolaño til dansk i disse år, og klassikere udkommer i nye udgaver. Til efteråret kommer fx Karsten Sand Iversens nyoversættelse af James Joyces Ulysses.
Herhjemme har Harald Voetmann bragt den historiske roman et andet sted hen med sine egensindige og vittige portrætter af Tycho Brahe og Plinius den Ældre, og Josefine Klougart er blevet rost og anerkendt, og Lars Frost har indfriet forventningerne med sin suveræne trilogi om velfærdsstaten.
Der er stadig et marked for romaner af høj litterær kvalitet. Men kan de nye danske romaner nok? Eller er romanen blevet til et museum? Er der brug for og kan vi forestille os en helt anden slags bog?
Det skal vi drøfte og spørge til på dette år Tag og læs! Desuden skal vi stille skarpt på bogsæsonen 2014, vi skal høre oplæsninger og paneldiskussioner, og kurset afsluttes, som sagt og vanen tro, festligt og pompøst med uddelingen af Montanas Litteraturpris på kr. 100.000.

Montanas Litteraturpris
Montanas Litteraturpris gives hvert år til en dansk forfatter af aktuel litteratur, som inden for sin genre er fornyende eller som formår at fremstille virkeligheden på en ny og overraskende måde. Prisen er sponsoreret af Montana Møbler A/S og er på 100.000 kroner. Prisen kan gives til skønlitterære udgivelser, essaysamlinger, fagbøger og biografier.

Arrangørerne nominerer i fællesskab løbende i efteråret seks aktuelle forfattere fra 2014. De nomineredes værker præsenteres i Dagbladet Information. Et panel bestående af forfattere og kritikere udpeger prismodtageren, og prisoverrækkelsen finder sted i forbindelse med seminaret Tag og læs! på Testrup Højskole.

Kursusledere
Christian Dorph, forfatter og højskolelærer
Mads Eslund, forfatter og højskolelærer


Indlæg
Tomas Espedal, forfatter
Samtale med Thomas Thurah, kritiker

Karsten Sand Iversen, oversætter
Den optimale ulæselighed
– om at oversætte Ulysses

Jeppe Brixold, forfatter
Sandhed og fiktion

Lilian Munk Rösing, kritiker og lektor
Humoralpatologiske udgydelser fra Uranienborg og omegn
– om Harald Voetmanns historiske romaner

Nielsen, forfatter
Litteraturens sidste udvej er ørknen
– om Roberto Bolaños romaner

Tue Andersen Nexø, kritiker og lektor, og Lars Frost, forfatter
På vej mod en ny roman?
– læsninger af Lars Frosts romaner

Kamilla Löfström, kritiker
Bogåret 14

Katrine Hornstrup Yde, journalist og kritiker
Replik

Kritikerpaneler
Erik Skyum-Nielsen
Lilian Munk Rösing
Thomas Thurah
Kamilla Löfström
Lars Bukdahl
Tue Andersen Nexø
Elisabeth Friis
René Jean Jensen

Oplæsninger
Tomas Espedal
Josefine Klougart
Harald Voetmann
Christina Hagen
Peter Højrup
Majse Aymo-Boot

torsdag den 22. maj 2014

Bidrag til fanzine

Har skrevet konkretpoesi (om Petter Northug) til et fanzine, som Karl Emil Rosenbæk har lavet. Der er lagt 30 print rundt omkring i Kbh (ved ikke hvor), og nu findes altså denne pdf. Mos den gerne rundt. Her er bidragene:

Ingvild Lothe: LEV ALLTID LIVET PÅ GRENSEN TIL DET ØDELAGTE…
Levi Ekberg: AT SÆTTE ØRE TIL EN KONKYLIE…
Elis Burrau: att be
Frøydis Sollid Simonsen: Nilkrokodille, omkring 70 år
Gita Maria Thomassen: Om sommeren stikker hvepsene dig…
Emil Kjær Voss: Bonustracks...
Mads Eslund: tre friser til et norsk samtidsikon
Lisa Petrine Cranner: Så vinter er det
Rasmus Halling Nielsen:
Benedicte De Thurah Huang: s m å k a r m o i s i n r ø d e tics